Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

2017 er pigernes år – det må ikke være anderledes

Khadra, Tamrea, Agnes, Fatima og Rubat taler på vegne af de 15 millioner piger, der hvert år bliver gift og må vinke farvel til barndommen. Vi må ikke overhøre dem.

Jonas Keiding Lindholm. Fold sammen
Læs mere

Hvert syvende sekund er der en pige under 15 år, der bliver gift. Det vil sige, at i de fem minutter, du bruger på at læse denne tekst, bliver mere end 42 piger barnebrud. Det er 42 for mange.

Havde jeg været far i det vestafrikanske land Niger, ville mit liv unægteligt have set anderledes ud. Men det ville have haft endnu større betydning for min 13-årige datter Elin. I Danmark har Elin udsigt til utallige år på skolebænken, hvis hun vil. Hun bestemmer selv, hvornår hun vil have en kæreste, og om hun på et tidspunkt vil være mor.

Var Elin vokset op i Niger, var hun sandsynligvis for længst blevet giftet bort til en fremmed mand. Hun havde sandsynligvis mindst ét barn – hvis hun da overhovedet overlevede sin teenage-graviditet – og hun havde garanteret åbnet en skolebog for sidste gang. Imod sin vilje.

Elin er ligestillet med sine jævnaldrende og fri til selv at bestemme. Men det er der 15 millioner piger i verden, der ikke er. I nogle lande er piger helt ned til ti år, når de bliver gift og gravide. Et tidligt ægteskab er ødelæggende for en piges fremtid. En barnebrud får ingen uddannelse, hun løber en stor sundhedsmæssig risiko ved at blive gravid, før hendes krop er klar til det, og hun er i større risiko for vold, overgreb og voldtægt. Det er Red Barnets hjertesag at bekæmpe de politiske, kulturelle og økonomiske barrierer i fattige og konfliktfyldte samfund, der bremser pigers potentiale, udviklingsmuligheder og frihed og i stedet tvinger dem ind i tidlige ægteskaber.

Khadra, Tamrea, Agnes, Fatima og Ruba

Gennem Red Barnets arbejde i hele verden har jeg mødt mange af disse barnebrude, og ingen fortæller bedre om deres håbløse situation end pigerne selv, uanset om deres skæbne er bestemt af tradition, fattigdom eller krig. Derfor vil jeg gerne give ordet til Khadra, Tamrea, Agnes, Fatima og Ruba:

»Jeg var i gang med det sidste år i skolen, da min far besluttede, at jeg skulle giftes væk. Jeg var 15 år, min mand var 30. Jeg protesterede, men blev nødt til at acceptere min fars beslutning, så jeg gik ud af skolen. En måned efter blev vi gift, og kort efter var jeg gravid. Jeg ville gerne på universitetet og blive læge. Det kan jeg ikke nu,« siger Khadra fra Somaliland.

»Mine forældre giftede mig bort, da jeg var 12 år. Jeg var ulykkelig. Jeg græd. Jeg kunne ikke vænne mig til ægteskabet, og hvad det indebar. Da jeg blev gravid kort tid efter, forlod min mand mig. Nu er jeg et barn, der passer et barn,« fortæller Tamrea fra Etiopien.

»Da jeg var 15 år, gik jeg efter vand. På vej til brønden blev jeg overfaldet af en mand. Han voldtog mig. Jeg blev gravid. Da mine forældre fandt ud af det, smed de mig ud, og jeg blev udstødt fra landsbyen,« fortæller Agnes fra Tanzania.

»Da jeg var 14 år, blev jeg gift med en mand, jeg aldrig havde mødt. Jeg vidste intet om sex eller prævention, så jeg blev hurtigt gravid. Min fødsel gik ikke godt, for mit bækken var ikke klar til at gennemgå en fødsel. Mit barn døde, og jeg har stadig mén, som betyder at jeg lider af fækal inkontinens. Det fik min mand til at forlade mig og gifte sig med en anden kvinde,« fortæller Fatima fra Etiopien.

»Jeg var 11 år, da vi flygtede til Libanon. Vi have et godt liv i Homs. Jeg gik i skole og drømte om at blive lærer. I Libanon kunne jeg ikke gå i skole. Hele familien var nødt til at arbejde – jeg samlede kartofler på en stor mark. Men mine forældre havde stadig ikke penge til at brødføde os alle. Derfor blev det besluttet, at jeg skulle giftes væk. Jeg var 12 år,« fortæller syriske Ruba.

15 millioner piger

Khadra, Tamrea, Agnes, Fatima og Rubat taler på vegne af de 15 millioner piger, der hvert år bliver gift og må vinke farvel til barndommen. Vi må ikke overhøre dem.

Halvdelen af barnebrudene har mænd, der er mere end ti år ældre end de selv. Børneægteskaber fører til graviditeter – 90 procent af teenage-graviditeter sker blandt gifte piger. Overgreb, voldtægt og udstødelse er et stort problem blandt piger. Komplikationer under fødslen er den næststørste dødsårsag blandt unge piger. Piger rammes hårdest under humanitære katastrofer.

Diskriminerende lovgivning skal ændres. Piger skal tages alvorligt i samfundet og i hjemmet. Normer og traditioner, der forhindrer piger i at realisere deres fulde potentiale og leve det liv, de ønsker, skal ændres.

Med de nye verdensmål har verdens ledere forpligtet sig til at afskaffe børneægteskaber inden 2030. Det vil vi holde dem fast på, for alle vinder ved at investere i pigerne, så de kan indfri deres fulde potentiale. Red Barnet dedikerer 2017 til pigerne. Vi giver piger en stemme og kæmper for deres rettigheder hele året – og i de kommende år. Jeg håber, at I vil lytte og handle, så piger i hele verden får ligestilling og frie valg. Præcis ligesom min datter og jeres døtre har.