Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

2014 – et historisk år

Jesper Beinov redaktør, kultur, debat Fold sammen
Læs mere

Historieløsheden hærger, men så er det godt, at 2014 bliver fyldt med jubilæer, der kan rette op på det. Vi trænger til øget historiebevidsthed herhjemme. Jeg er allerede helt forpustet af alle de årstal, vi kommer til at stifte bekendtskab med næste år: Fra tabet af Norge 1814, over nederlaget i 1864, der med et sabelhug forvandlede Danmark fra en multinational helstat til et lille land med undergangsangst. Det er tillige 100-året for Første Verdenskrigs start, hvor danske sønderjyder blev tvunget i tysk krigstjeneste, og først efter Tysklands nederlag fik vi en del af de tabte danske besiddelser retur. Med hensyn til det tyske, er det 1. september næste år 75 år siden, at Anden Verdenskrig begyndte, og om et par dage er det 70 år, siden, at mordet på den nationalt sindede forfatter Kaj Munk fandt sted. Det tyske var upopulært længe efter krigen. Men, for at det ikke skal være løgn, er det samtidig 500-året for den trykte udgivelse af Saxos Danmarkskrønike, oprindelig skrevet i middelalderen, hvori der også spores en tidlig antitysk tendens.

For de historieinteresserede og for historielærerne er det ren foræring. Der er så meget viden og så meget perspektiv derude, og meget af det vil der være afsæt for. Og godt det samme. Mange af os kender til en udbredt historieløshed, om ikke andet så på anekdotisk plan. Seneste anekdote fik jeg fra forfatteren Ole Hyltoft, der beretter, at han for nylig besøgte en uddannelsesinstitution, hvor han spurgte eleverne, hvem der kendte Ludvig Holberg. Kun én rakte hånden i vejret og fortalte, at Holberg da var ham på tændstikæskerne. De fleste ved nok godt, at det er Tordenskjold, der pryder æskerne. Men i hvert fald var de to samtidige, de gik begge med paryk, og Holberg (1684-1754), der også er en slags jubilar i 2014, forholdt sig til den berømte Tordenskjold i flere epistler, så helt galt er det ikke med fornemmelsen for, hvornår de to levede.

Der har politisk været stor bevågenhed om historien, og den konservative leder Lars Barfoed mener, at den nuværende regering er historieløs. VK-regeringen fremmede faktisk historiekendskabet, og her tænker jeg ikke på, at det var en konservativ kulturminister, der sikrede 100 mio. kr. til DRs kommende tv-serie om 1864. Men mere på den markante styrkelse af dannelsesfagene i folkeskolen samt kanonlisten inden for bl.a. historie og litteratur. Under VK var denne kanon obligatorisk og en hjælp til læreren i undervisningen og ikke mindst eleverne, men den nye regering gjorde den frivillig. Det er et tilbageskridt, som ikke genoprettes ved, at det nye folkeskoleforlig omfatter et nationalt videncenter for historie og kulturarv, der ellers meget passende er lagt i Jelling. Det kan selvfølgelig også blive for meget, at der kommer en træthed over alle disse jubilæer. I medierne kender vi også til jubilæumsstoffet, og det deler vandene. Men jeg tror alt i alt, at det bliver opvejet af den bevidsthed om det fælles, som vi godt kunne trænge til at få lidt mere af.

For snart 90 år siden skrev Johannes V. Jensen den danmarkssang, vi kender som »Hvor smiler fager den danske kyst«, hvori der synges om de »Henfarne slægter – forglem dem ej!/ I arv de gav dig en ædel gave.« Klart nok klinger det med at bevare sin arv ret højtideligt, men ordene har blivende værdi. For at forstå os selv skal vi have både rødder og antenner i orden. Forhåbentlig bliver 2014 sådan et år. Man kan nemlig ikke google sig til alt.

Godt nytår!