Der findes vel ikke nogen mere udskældt generation for tiden end de såkaldte 89ere. Jeg tilhører den selv. Os, hvis verdensbillede i vidt omfang blev formet af kommunismens opløsning og Murens Fald i 1989.

Venstrefløjen har ikke meget tilovers for 89erne, fordi 1989 i mange venstreorienteredes optik banede vejen for det, nogle har døbt nyliberalismen, en dereguleret global markedsgørelse i Margaret Thatchers og Ronald Reagans ånd, der ikke bekommer klassiske socialister vel.