Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

186 love, 361 bekendtgørelser og 148 cirkulærer

Foto: Sarah Christine Nørgaard.
Læs mere
Fold sammen

Skatteministeren har fremlagt en redningsplan for Skat, som bl.a. betyder, at organisationen opdeles i syv styrelser.

Men organisationsændringer afhjælper ikke det reelle problem, som bl.a. handler om, at politikere har brugt skattelovgivningen til at føre alt fra handelspolitik, fødevarepolitik, miljøpolitik m.m. med det resultat, at skattelovgivningen er blevet en jungle af for mange og for komplekse regler.

Et komplekst regelgrundlag gør det ikke kun vanskeligt for borgere og virksomheder at gennemskue den gældende lovgivning. Det gør det også vanskeligt for Skats medarbejdere at administrere retsmæssigt herefter, når hyppigheden og mængden af lov- og praksisændringer konstant øges og skifter efter de politiske vinde.

Retsinformation viser, at der p.t. er 186 forskellige love, 361 bekendtgørelser og 148 cirkulærer og vejledninger inden for Skatteministeriets område. Skatteministeriet tegner sig årligt for mellem 20 og 30 pct. af samtlige fremsatte lovforslag i Folketinget.

Alene i indeværende folketingssamling fremsatte skatteministeren 29 lovforslag. Dertil kommer et meget stort antal bindende svar og domme, som hvert år bliver afsagt af Skat, Skatterådet, Landsskatteretten, ankenævnene og domstolene.

Skatteministeren nedsatte sidste efterår et Skattelovråd, som bl.a. skal have fokus på retssikkerhed og forenkling af regler. Selv om Skattelovrådet endnu ikke har fremsat konkrete anbefalinger, findes en række håndtag, som ministeren allerede i dag kunne dreje på.

Et af de håndtag handler om stabilitet og dermed opgør med den »zig-zag«-lovgivningsmæssige kultur, vi har været vidne til. Zig-zag-kulturen så vi bl.a. i forbindelse med afskaffelsen og genindførelsen af omkostningsgodtgørelse, indførelse, ændringer og afskaffelse af multimedieskatten, vedvarende hævelse og sænkelse af afgifter m.m.

Et andet håndtag er at indføre en regel om et »one-in, one-out« princip, hvor lovgiver tvinges til at forholde sig til, hvilken regel der skal afskaffes ved indførelsen af en ny, for på den vis at holde den samlede kompleksitet i skattelovgivningen i hævd.

Et tredje håndtag kunne være at skrue ned for hastigheden af lovændringer, så der sikres tilstrækkeligt lange høringsfrister, så organisationer, praktikere, Skats medarbejdere m.m. kan nå at gennemskue konsekvenserne af ny lovgivning og sikre, at den ikke får utilsigtede konsekvenser.

De kommende organisationsændringer er således ikke en endegyldig løsning på de mange problemer, men vil i værste tilfælde kunne resultere i flere. Erfaringer viser nemlig, at viden og faglige kompetencer kan gå tabt ved organisationsændringer, og at sagsbehandlingstiderne i en periode forlænges.

Hvis ikke skatteministeren samtidig rydder op i det omfattende regelgrundlag, risikerer vi, at redningsplanen endnu en gang bliver en lappeløsning på »hylsteret« frem for at reparere på selve indholdet.