1.000 dage med krig i Europa – har vi råd til 1.000 dage mere?

Vi skal have råd til stålfast at støtte Ukraine, for ellers bliver regningen væsentlig større både i forhold til vores vedvarende sikkerhed, men også i forhold til vores fælles forståelse af Europa, hvad vi står for, vores kerneværdier og vores selvrespekt.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ukraine og Europa rundede i denne uge en trist milepæl. 1.000 dage med krig. 1.000 dage med ødelæggelse, splittede familier, ofre og stigende utryghed foranlediget af én mands storhedsvanvid.