VU-ledelse til moderpartiet: Overvågning med ansigtsgenkendelse er totalitært

De autoritære løsninger vinder frem og vinder over de liberale løsninger i Venstre. Hvis det er linjen for Venstre, Danmarks liberale parti, i det nye årti, kunne det nye årti passende starte med et navneskift.

Næstformand Inger Støjberg ved Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter, søndag den 17. november 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

I VU så vi forbløffet til, da Inger Støjberg for et par måneder siden gik ud med meldingen om, at man kunne bringe ansigtsgenkendelse i i anvendelse i Danmark.

Det var ikke officiel Venstre-politik, måtte man forstå, men det var noget, man kunne overveje. Så skiftede årtiet og med det Venstres politik, så ansigtsgenkendelse nu er god liberal politik.