Vores kultur kan drukne i ironi

Den ironiske distance har været med til at præge debatten om det danske, hvor det for nogen udgør en pointe i sig selv at omgås vor egen kultur med forbehold. Det ser vi blandt andet i debatten om »Vinter« og »jul«.

Debatten om ordert »jul« er præget af ironisk distance, hvilket blev understreget, da to ansatte ved Nationalmuseet redegjorde for deres eksperiment med et erstatte juletræet med et »vintertræ«, skriver Sørine Gotfredsen. Celina Dahl

Det er en vidunderlig følelse at blive tiltalt. Det er livgivende at mærke, at den, der står over for én, vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at levere noget væsentligt, og den største tiltale er den, der sker i julen. Hvilket den første søndag i advent – i dag – jo er et varsel om.

Et menneske fødes til verden for at tale til os om håb og ånd på en måde, som ingen har gjort før, og set i lyset af denne store alvor er det interessant at følge debatten om ordet »jul«. Udover at rumme en indlysende iver efter tilpasning i forhold til andre kulturer end den kristne, er den præget af ironisk distance, hvilket blev understreget, da to ansatte ved Nationalmuseet forleden her i avisen redegjorde for deres eksperiment med et erstatte juletræet med et »vintertræ«.