Donbas er formentlig det hedeste sted på Jorden lige nu. I den ukrainske region sker der hver dag ting, som ellers ville fylde et helt århundrede. Hele verden taler om Donbas, som ingen vidste noget om for ni år siden. Regionen er blevet »berømt« takket være den horrible krig, Rusland har startet.
Siden 24. februar 2022 har jeg været i flere hede områder, som jeg har skrevet om før. Jeg beskrev forsvaret af Kyiv i teksten »De slog pensionister ihjel, voldtog kvinder, skræmte børn og ødelagde folks hjem«, og jeg fortalte om befrielsen af Kharkiv i kronikken »I hver eneste landsby stod de med flag i vejkanten og ved deres huse. De græd, omfavnede os og tilbød os mad«. Endelig er den tid kommet, hvor min enhed er endt i Donbas på grænsen til Donetsk- og Luhansk-regionerne.