Vi har udbetalt den første løn til vores medarbejdere. Vi har fået første huslejeopkrævning. Og vi har dækket de andre faste udgifter, første gang siden coronavirus lukkede Danmark. Den har allerede nu sat sig som en virus på næsten alle virksomheders økonomiske lunger. Og det bliver sværere og sværere at få luft.
Og der er noget galt, når de store erhvervsudlejere – om det er Københavns Kommune, Tivoli eller Jeudan i Torvehallerne, hvor jeg har butik – afviser at sætte vores husleje ned og på den måde være med til at vise samfundssind. Det er ikke nok at få huslejen udsat. Så kommer problemet jo tilbage med dobbelt kraft.
Del: