Vi ved, hvordan vi skal hjælpe ghettoerne – desværre gør et flertal i Folketinget det stik modsatte

Når sociale problemer er blevet særligt koncentreret i en række større almene boligområder i et fåtal af landets kommuner, er det bl.a. et resultat af årtiers fejlslagen statslig integrationspolitik, et skævvredet boligmarked og skiftende regeringers indførelse af forskellige fattigdomsydelser.

»Når boligministeren nu bare vil sende hele regningen videre til de kommuner, som huser udsatte boligområder, er det udtryk for ansvarsforflygtigelse,« skriver Steffen Morild og Bjørn Petersen med adresse til boligminister Kaare Dybvad. Philip Davali / Ritzau Scanpix

Ghettolisten er skrumpet fra 28 boligområder i 2019 til kun 15 boligområder i 2020. Mange beboere glæder sig med rette over at være sluppet af med ghettomærkatet. Men der er samtidig god grund til at frygte udviklingen i ghettolisten de kommende år.

Det er små marginaler, der er årsag til, at listen er skrumpet i år, og den afgørende årsag til den positive udvikling fra 2019 til 2020 er konjunkturudviklingen. I 26 af de 28 boligområder, der indgik i ghettolisten for 2019, er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet faldet. Den meget positive udvikling har bragt ni af områderne under ghettokriteriet på 40 pct., og er den direkte årsag til, at seks af områderne er røget af listen for 2020.