Da sommerferien sluttede i år, mødte jeg en af mine gode venner. Jeg var lige ved at skrive »gode, gamle venner«, for vi har kendt hinanden i mange år. Men ordet »gammel« er ligesom alder i det hele taget på en eller anden måde belastet.
Min ven stillede en masse spørgsmål, som alle havde med min alder at gøre – om jeg ikke snart skulle pensioneres, mit helbred osv. Inden han afbrød sig selv med et: »Nå ja, Allan, du er jo et menneske uden alder«. Det tænkte jeg over. Det var et kompliment. Men det var måske også udtryk for vores samfunds syn på alder som noget problematisk, ikke mindst i erhvervslivet.