Vi må alle ofre en del af vores frihed: men der er stadig røde linjer

Vi står i en situation, hvor vi som borgere og samfund er nødt til helt konkret at ofre en del af vores frihed for at forhindre, at tusindvis af de mest udsatte og svage danskere dør og at epidemien får økonomien og institutioner til at knække. Men vi skal passe på, at vores politikere ikke lovgiver mere, end godt er.

»Når vi kommer igennem coronakrisen, kan det måske endda være, at de nødretslignende tiltag får os til at tænke over alle de forringelser af vores retssikkerhed og frihedsrettigheder, som er blevet indført før coronakrisen,« skriver Jacob Mchangama. Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Forestil dig et demokrati, som på 24 timer vedtager en lov, der bemyndiger en minister til at foretage drastiske begrænsninger af den personlige frihed, forsamlingsfriheden, bolig- og privatliv, den private ejendomsret, bevægelsesfriheden, retten til at bestemme over egen krop, samt i øvrigt at fravige anden lovgivning og praksis, hvis det vurderes nødvendigt.

Under normale omstændigheder ville et sådant indgreb i grundlovssikrede frihedsrettigheder lede tankerne hen på den fremgangsmåde, som diktatorer bruger for at komme til magten: udnyt en undtagelsestilstand til at sætte retsstat og frihedsrettigheder ud af spil, fjern dine modstandere og lav om på de forfatningsmæssige spilleregler, så de alene tjener det siddende regime.