Vi er trætte af fjendebilleder og had, skinger udskamning og pegen fingre ad hinanden. Derfor har vi brug for nye forbilleder

Det særlig interessante er, at det ikke kun er på landevejene, at vi møder denne nye generation af meget menneskelige helte, som alle vi almindelige dødelige kan spejle os i. Vi ser dem poppe op alle steder. Både herhjemme og globalt, skriver Michael Feder

»Vor tids helte er folk med orden i værdierne, og vi har brug for dem. (...) Derfor hepper vi danskere ekstra meget på Jonas Vingegaard i de franske bjerge. Ikke kun fordi han er dansker. Men også fordi vi kan lide, hvad vi ser – fordi han er som os, og som vi ønsker at være,« skriver Michael Feder. GONZALO FUENTES

I disse uger køres Tour de France – til stor begejstring for millioner af seere, både herhjemme og i resten af verden. En ny generation af topryttere har gjort sig til helte: Tadej Pogacar, Primož Roglič og vores egen danske cykelhelt, Jonas Vingegaard. De er målrettede, disciplinerede og bomstærke. På denne måde ligner de tidligere tiders højt besungne cykelkoryfæer som Bernard Hinault, Eddy Merckx, Fausto Coppi og Lance Armstrong.

Meget er dog også anderledes. De mytiske cykelhelte fra dengang var også kendt som nådesløse ledere og kæmpeegoer, der bossede sig frem og altid forventede at stå øverst på holdkortet. Rigtige alfahanner, der styrede holdet og sågar hele feltet med magt og frygt – og ofte med fingrene vel langt nede i dopingdåsen.