Kommentarer

Vi bliver nødt til at tale om, hvad de forbandede skærme gør ved os

Det er på tide, at vi gør noget, og det handler langt fra kun om de unge. Vi kan starte i skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene.

»Vi kan starte i skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene. Her kan man overveje, om det skal være uden skærm,« skriver Sean Coogan. Johner JOHNER IMAGES

I kender det nok. Man går op til kassen i supermarkedet og skal vente på, at medarbejderen kigger op fra sin mobiltelefon. Eller parret på restauranten, der ikke engang når at bestille forretten, inden de begge har opgivet samtalen og har valgt at tilbringe aftenen med telefonen. Eventuelt med barnet ved siden af, der bliver »iPasset«.

Vi kender det nok også fra os selv. Jeg hader, når folk glor ned i deres skærm, mens man har en samtale med dem, men fanger alligevel mig selv i at gøre det, mens jeg i bedste Michael Monetz-stil bare siger »ja, ja, ja, ja, ja«.