I denne uge fejrer vi 75-året for Danmarks befrielse. En lykkelig dag, hvis berusende fejring fortsat kan mærkes, næsten fysisk, også af alle os, der er født mange år senere. Vi fortæller historien til børn og børnebørn og sætter lys i vinduerne. Det er godt at vende ryggen til mørket.
Men ugen rummer også en anden mærkedag, der fortjener opmærksomhed og festligholdelse. Lørdag 9. maj er det præcis 70 år siden, at Schuman-erklæringen blev præsenteret. Erklæringen lagde, fem år efter krigens afslutning, grundstenen til et frit, fredeligt og økonomisk fremgangsrigt Europa, som vi aldrig må tage for givet.
De to historiske begivenheder stødte sammen på en meget bevægende måde, da jeg sidste år deltog i rejsegildet på Frihedsmuseet. Det gamle museum i Churchillparken i København nedbrændte som bekendt i 2013. Genåbningen skulle være festligholdt 5. maj i år, men det er foreløbig udskudt på grund af coronakrisen.
Det nye museum er smukt og klogt tænkt – og gentænkt. Efter rejsegildets formelle taler gik jeg hen for at hilse på håndværkerne. Stor var min overraskelse, da de talte tysk. Det var nok det sidste sprog, jeg havde forventet at høre på netop Frihedsmuseet. Det viste sig, at hovedentreprenøren, det sønderjysk baserede Arkil A/S, som den naturligste ting i verden havde hyret dygtige, tyske håndværkere, som man så ofte før havde gjort på store projekter.
At det overhovedet kan lade sig gøre, at tyske håndværkere uden undren eller vilde protester bygger det museum, der skal minde os om de mørke år med tysk besættelse skyldes, at en række modige og kloge mennesker tænkte stort og langt, da Europa endnu lå i ruiner. De tænkte ud over tragedierne, sorgen, fjendskabet og krigens logik.
Når man møder tyske håndværkere til Frihedsmuseets rejsegilde, ved man, at meget er lykkedes.
Den franske udenrigsminister med tyske rødder, Robert Schuman, og den franske diplomat Jean Monnet skitserede en plan, som blev det første, afgørende skridt til at samle et sønderskudt Europa, præget af dyb mistillid mellem befolkningerne.
»Verdensfreden vil kun kunne sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den«.
Sådan lyder Schuman-erklæringens indledende ord, vel vidende, at et frit og fredeligt Europa ikke kun kunne sikres gennem erklæringer, men kun gennem resultater.
Med kontrol over produktion og anvendelse af kul og stål kunne ingen af medlemslandene Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg planlægge ny krigsførelse, uden det blev opdaget i tide. Og ved at afskaffe told og andre forhindringer for handel over grænserne blev de første kim til Europa som frihandelsområde med arbejdskraftens frie bevægelighed etableret. Hermed var grunden til både varig fred, frihed og økonomisk fremgang lagt.
Meget er sket siden da. Flere traktater, udvidelse af medlemskredsen og vokseværk i de områder, som fællesskabet beskæftiger sig med, hører på godt og ondt til de resultater, som EUs fædre vidste kunne være den lim, der binder os sammen.
Når man møder tyske håndværkere til Frihedsmuseets rejsegilde, ved man, at meget er lykkedes. Husk det. Både 5. maj, 75-års dagen for Danmarks befrielse. Og 9. maj, Europadagen, som i år er 70-års dagen for visionen om et frit og fredeligt Europa.
Dét skal der fortsat kæmpes for med mod, passion, hjerne og hjerte.
Mette Bock er tidligere kultur- og kirkeminister
