Venstre vil droppe planlagt containerterminal til fordel for natur og erhverv
»Beslutningen om at bygge den udvidede terminal blev truffet i 2016, men måske er tiden kommet til at genoverveje den beslutning.«

»Beslutningen om at bygge den udvidede terminal blev truffet i 2016, men måske er tiden kommet til at genoverveje den beslutning.«

København har over de sidste tyve år gennemgået en markant udvikling. Byfornyelse, byudvikling, metro og et stigende indbyggertal. Det har givet et tiltrængt løft til byen. København er blevet en moderne og attraktiv hovedstad.
Men det har ikke været uden omkostninger. Ikke alt er fulgt med det stigende indbyggertal. Der er gjort indhug i de grønne områder, der mangler rekreative områder og sportsfaciliteter. Vi har trængselsproblemer på veje og cykelstier, og håndværkervirksomheder er ved at være trængt helt ud af København.