Der går en vej ind i påsken, og der går en vej ud. Først palmesøndags vej ind gennem Jerusalems port mod kors og opstandelse. Ind gennem den hujende menneskemængde, der med håbefulde palmer og halleluja! byder Frelseren velkommen. Han har sadlet deres forventning ved at komme ridende på et æsel, sådan som profeter har beskrevet, at himmelkongen vil gøre sin entré, når han kommer.
Og så er der vejen ud af påsken. 2. påskedag skal vi høre om vandringen mod Emmaus. Væk fra Jerusalem skulle to skuffede disciple. Bare væk. Da slår en fremmed følge med dem, og de fortæller ham om Jesus, som de havde forventet sig så meget af, men så blev han korsfæstet. Der er godt nok nogle kvinder, der siger, at de har set ham søndag morgen, men kan man stole på det? »Vi havde håbet,« sukker de, men Jesus kunne slet ikke det, som palmeråbene så håbefuldt havde sunget ud. Han var ikke andet end en tømrersøn, hvad havde man da også forestillet sig?