Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

USAs flyvende køer er et bevis på, at protektionisme på langt sigt er en dårlig idé

»The Jones Act« er et studie i, hvor galt det kan gå med handelshindringer, selv om det kan være fristende at gemme en national industri bag handelsmure og subsidier.

SAUDI-USA/REFINING
Protektionisme på indenlandsk amerikansk søfart betyder, at det koster seks dollar per tønde at sejle olie fra f.eks. Texas til den amerikanske østkyst, mens det koster to dollar at sende en tønde olie fra Texas til Europa. Arkivfoto: Donna Carson/Reuters Fold sammen
Læs mere

Hvorfor flyver kvægbønder fra Hawaii køer til slagtning på fastlandet fremfor at sende dem med skib? Hvorfor er det langt billigere at sejle en tønde olie fra Texas til Europa end fra Texas til New York? Det skyldes USAs langvarige protektionisme på søfart, som koster landet dyrt og afslører prisen på at isolere sig fra verden. Det bør være stof til eftertanke nu, hvor sablerne er trukket til en global handelskrig.

Vi har netop fejret 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, som på mange måder former verden af i dag. Det gælder også med den »the Jones Act«, som regulerer USAs indenlandske søtransport. Den blev indført efter krigen for at beskæftige den hastigt opbyggede handelsflåde, som havde fragtet mange folk og store mængder grej til et krigsramt Europa.

Det var senator Wesley L. Jones, der lagde navn til en lov om at gemme det – dengang store – amerikanske marked til USAs skibe. Hans stat havde både skibsværfter og handelsflåde, så helt konkret kræver »the Jones Act«, at søtransport mellem to amerikanske byer foregår på skibe, som er »US flagged, US crewed, US owned and US built«, hvilket lukker for konkurrence.

Jakob Ullegård Fold sammen
Læs mere

Med tiden kom ønsket om »sikkerhed« til med argumenter om, at USA i en krigssituation skulle kunne bygge og bemande skibe på amerikansk grund. Det blev en supplerende logik for loven.

Langt dyrere i USA

Når der undervises i handelspolitik på Harvard, er »the Jones Act« præmieeksemplet på, hvordan en stærk lobby fastholder protektionisme, mens prisen for festen spredes ud over hele samfundet og dermed bliver usynlig for den enkelte.

Men hvad er så prisen for et århundredes protektionisme? Det kan ses på flere måder:

Det koster seks gange så meget at bygge skibe i USA som på verdensmarkedet. Derfor bygges der nu så få, at kun massive (og dyre) bestillinger fra US Navy holder skibsværfterne oven vande.

Omkostningerne ved søtransport er tre gange så store i USA som på verdensmarkedet ifølge de amerikanske myndigheder. Amerikanske søfolk er lykkedes godt med at udnytte deres monopol. Deres lønvækst har været stor, og bemanding udgør 68 procent af driftsomkostningen for USAs skibe. For lignende landes handelsflåder anslås procenten til 35.

Det er den høje pris, som fører til, at man flyver køer fra Hawaii og betaler seks dollar for at sejle en tønde olie fra Texas til USAs østkyst, men kun to dollar for at sende en tønde olie til Europa eller Canada. Den dyre drift betyder også, at amerikanernes skibe i snit er 11 år ældre end resten af verdens skibe, hvilket koster på effektivitet og især brændstofforbrug.

Amerikanske eksportører har også opdaget, hvor dyrt det er: Hvor mere end en fjerdedel af USAs eksport blev sejlet af sted på amerikanske skibe i 1950erne, er det i dag mindre end én procent.

Alt i alt lider USA som søfartsnation af muskelsvind, og det eneste, der holder de resterende skibe i vandet, er … »the Jones Act«. Protektionismen er blevet en selvopfyldende profeti for de stærke interesser bag handelshindringen, og de søfarendes fagforeninger og de resterende skibsværfter står sammen om at presse deres medlemmer af Kongressen til at fastholde den skadelige lov.

Selv store lande taber på det

»The Jones Act« er et studie i, hvor galt det kan gå med handelshindringer, selv om det kan være fristende at gemme en national industri bag handelsmure og subsidier.

For en lille, åben økonomi som den danske er det åbenlyst, at vi har størst glæde af fri og lige adgang til verdensmarkedet. Men læren af »the Jones Act« er, at selv større lande over tid taber stort på protektionisme. Det er særligt relevant, når man tager i betragtning, at USA i disse år tænker isolationistisk.

Bemærk at den told på stål og aluminium, som Trump-administrationen har pålagt blandt andet EUs varer, netop begrundes med »sikkerhedspolitiske hensyn«. Det gør man for at sno sig uden om de fælles spilleregler i WTO. Men eksemplet med »the Jones Act« viser, hvordan en sikkerhedslogik kan blive selvforstærkende – uanset de oprindelige intentioner.

USAs nationale søfart har i 100 år været et laboratorieforsøg med protektionisme, og resultatet er skræmmende. »The Jones Act« har vist, at handelshindringer er svære at komme til livs, da særinteresser holder loven i live på trods af en tårnhøj pris. Effektivitet og kapacitet er styrtdykket, og den almindelige, amerikanske forbruger betaler prisen uden at ane det.

Forhåbentlig kan »the Jones Act« i det mindste lære alle os andre, at protektionistisk tænkning er både dyr og skadelig, selv om det på kort sigt kan lyde besnærende.