Universitetslektor: Regeringen angriber fagligheden – vi er nødt til at skabe et alment og et elitært universitet

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle foreslå noget, som på den måde gør forskel på folk, men regeringens forslag er så markant et attentat på den dybe faglighed og en skræmmende kulturløs forståelse af universitetets opgave, at der må en redningsplan til.

»Som landet ligger, kan jeg umuligt uddanne mine studerende til det samme niveau, jeg selv oplevede som ung,« skriver Mikael Rothstein. Ólafur Steinar Gestsson

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har for nogle uger siden forsvaret regeringens planer om at reducere kandidatuddannelserne med et år. Tanken er at fokusere på de studerendes kommende arbejdsliv ved at øge antallet af undervisningstimer og styrke kontakten til erhvervslivet.

Det er ærlig snak og udtryk for en særlig politisk tankegang. Men der er et problem, som ministeren slet ikke forholder sig til, nemlig den faglighed, som hverken kan ellers skal målrettes erhvervslivet.