Kommentarer

Unge er ikke mere egoistiske i dag end tidligere – men de leder mere efter deres ego i en verden med diffuse tilhørsforhold

Bedsteforældregenerationen var optaget af at få uddannelse, da det blev muligt for de fleste. Forældregenerationen blev optaget af, hvad uddannelse kunne føre til af karriere og penge. Ungegenerationen synes at være optaget af, at de ikke vil have for travlt og stresse – også selvom de gerne vil have uddannelse og arbejde.

»I voksnes analyser findes et moralsk merforbrug, når det handler om at problematisere de yngre generationers svagheder og styrker,« skriver Helle Rabøl Hansen. Thomas Lekfeldt

Hvad vil de unge, og hvad længes de efter? Vi bør se den stigende mistrivsel blandt unge i et historisk perspektiv, for her findes også visioner.

Trivselsbegrebet har været på en længere rejse, og vi har tabt noget undervejs. Da trivselsordet for alvor dukkede op i 1969, handlede det om at være tilfreds på arbejdspladsen. Fra slutningen af 1990erne sker et skift. Det medicinske udtryk »wellbeing« smitter af på det danske trivselsord og »overtager« begrebet. Fra slutningen af nullerne får vi en øget opmærksomhed på unges trivsel også på steder, de er forpligtet til at være – institutioner, skoler og uddannelser. Hvad skete der med »tilfredshed« i mellemtiden?

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Bjarne Reuter hudfletter politisk cirkus: Valget er det vigtigste i min tid, men jeg har mere lyst til at danse bossa nova med Stan Getz
  • Opinion
    Abonnement
    Lykken står den kække bi – men et kredsmandat er et kredsmandat
  • Opinion
    Abonnement
    Fransk journalist om dansk valggyser: »Glem Netflix. Kig på dansk politik«