Jeg er radikal og har været det, lige siden jeg blot var en dreng på 12 år, som manglede et politisk fællesskab og derfor meldte mig ind i Radikal Ungdom. 

Jeg er efterhånden vant til de sædvanlige op- og nedture, mit parti bliver forbundet med, og jeg er også blevet pålagt at være den generelle stereotyp om den ubeslutsomme socialliberalist. Radikale Venstre er fortsat upopulære i meningsmålingerne, har mistet positionen som Danmarks midterparti og har nået en slags midtvejskrise, hvor vi igen skal genopfinde projektet. Alligevel har jeg aldrig været mere stolt af mit parti.