Næppe var den nye regering trådt til, før de første meldinger om udligning mellem landets kommuner blev skudt af sted af nyvalgte Bjørn Brandenborg (S). Kernen i budskabet var den gammelkendte udligningssang på nyvalgte læber: Flere penge til udkantsdanmark – de »rige« kommuner må betale. Her mener Brandenborg de nordsjællandske kommuner og Frederiksberg.
Nu er der tydeligvis et stykke vej – både fysisk og mentalt – fra Langeland, hvor Brandenborg bor, til Frederiksberg. Så lad mig i al fredsommelighed oplyse, at Frederiksberg ikke er Nordsjælland, men en del af en storby og en hovedstad med de sociale udfordringer, det nu engang fører med sig.
Jeg vil gerne opfordre den nye regering til at arbejde videre med udligningen på en mere nøgtern og saglig måde. Lad os nu droppe de misvisende stereotyper om by- og landkommuner.

Sagen er jo, at alle kommuner oplever udfordringer på hver deres måde.
Frederiksberg er en af Danmarks mest effektivt drevne kommuner, og det er vi stolte af. Men når samtalen falder på udligning, bliver det et problem for os. For hvor skal vi finde pengene til endnu mere udligning? Når 2019 er gået, har vi drevet Frederiksberg for rundt regnet en halv milliard kroner mindre end i 2014 – uden at det er gået ud over borgernes tilfredshed. Det har vi gjort blandt andet for at få råd til at betale de 250 millioner kroner, vi hvert år betaler til offentlig service i andre kommuner. Kommuner, hvor de fleste vel at mærke drives mindre effektivt end Frederiksberg.
Udligning skal opfordre til effektivitet
Udligningen bør indrettes på en måde, der skaber incitament for alle kommuner til at arbejde så effektivt som muligt og uden geografiske særskatter. Det giver ikke mening at tage fra de mest effektive kommuner og give til de mindre effektive.
En familie i hovedstadsområdet har i gennemsnit 96.000 kroner mindre om året til rådighed, end den samme familie ville have, hvis den boede i eksempelvis Nordjylland. Ikke desto mindre afleverer hovedstadsområdet samlet set 14 milliarder kroner til resten af landet, så det er voldsomt bekymrende, at det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem lægger op til at malke de såkaldt velstillede kommuner endnu mere. Det lugter lidt af, at de mange ufinansierede valgløfter skal indfries, og af manglende viden om forholdene på Frederiksberg og i hovedstaden i øvrigt.
Udligning er en af de sværeste udfordringer for enhver regering. Min opfordring til regeringen er klar: Husk nu, at hele landet har brug for en stærk hovedstad. Og lad os så få en god og retfærdig udligning baseret på objektive kriterier forhandlet på plads denne gang. Uden klynk og uden brug af stereotyper, men med professionalisme, saglighed og et fælles mål: Det bedste for hele Danmark.