Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Uddannelse betaler sig – og gymnasiet er et godt udgangspunkt

Selv om det er rigtigt, at nogle akademikere venter i flere måneder på at få deres første job, klarer gruppen af mennesker med lange og mellemlange uddannelser, sig som gruppe betragtet bedst af alle samfundsgrupper.

Det virker noget tyndt, at Amalie Lyhne på baggrund af nogle få arbejdsløse akademikere konkluderer, at for mange vælger universitetet – og gymnasiet. Gymnasierne uddanner nemlig råmateriale til meget andet end universitetsuddannelser, mener Birgitte Vedersø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Man mærker tydeligt at tiden, hvor de ældste grundskoleelever skal til at vælge ungdomsuddannelse nærmer sig, for i disse dage flyder aviserne over med kommentarer fra repræsentanter fra erhvervslivet og erhvervsvenlige kommentatorer, der gerne vil fortælle eleverne, at de ikke skal vælge den mest populære af alle ungdomsuddannelser – det almene gymnasium.

Her i Berlingske påtog politisk kommentator Amalie Lyhne sig den rolle 7. november. Men tillad mig at rette et par udbredte misforståelser og faktuelle fejl i Lyhnes indlæg:

Den danske befolkning er IKKE overuddannet. Det slog Rockwoolfonden fast i 2017 med analysen »Afkast af uddannelse«. På samme måde har bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slået fast, at vi i de kommende år vil mangle arbejdskraft på en lang række områder, blandt andet inden for de naturvidenskabelige fag og på velfærdsuddannelserne. Det er uddannelser, som det kræver en studentereksamen at komme ind på.

Når det almene gymnasium kan prale af at have den højeste fuldførelsesprocent blandt alle ungomsuddannelser, så siger det for mig at se ikke, at der er for mange, der går i gymnasiet, men derimod at vi i overvejende grad får de unge, der kan og vil, ind på uddannelsen. Ellers var 85 pct. af dem, der starter på stx, ikke kommet ud med en studentereksamen efter tre år – og vel at mærke med et eksamensgennemsnit på 7,4.

Birgitte Vedersø Fold sammen
Læs mere

Det virker derfor noget tyndt, at Amalie Lyhne på baggrund af nogle få arbejdsløse akademikere konkluderer, at for mange vælger universitetet – og gymnasiet. Gymnasierne uddanner nemlig råmateriale til meget andet end universitetsuddannelser.

I alt tager hele 92 pct. af studenterne fra de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) en videregående uddannelse – ofte en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Sidstnævnte er dem, vi møder rundt om i velfærdsstaten som sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, fysioterapeuter mm. og med mindre vi skal importere svenske skolelærere og tyske pædadoger til at være omkring vores børn, så skal vi uddanne dem selv.

Og selv om det er rigtigt, at nogle akademikere venter i flere måneder på at få deres første job, klarer gruppen af mennesker med lange og mellemlange uddannelser, sig som gruppe betragtet bedst af alle samfundsgrupper. Det gælder både i forhold til erhvervsfrekvens, beskæftigelse, gennemsnitsløn, livsindkomst og forventet levetid.

Selv de relativt få studenter, der ender med ikke at læse videre, klarer sig godt. F.eks. kunne Det Økonomiske Råd i 2014 dokumentere, at studenter, der ikke senere opnår en højere uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end personer med erhvervsfaglig uddannelse.

Og ser man på deres beskæftigelse er den også helt i top. Bare 1,7 pct. af dem, der har gymnasiet som højest fuldførte uddannelse, er ledige, viser opgørelser fra Danmarks Statistik. Det er den laveste ledighed blandt alle uddannelsesgrupper. Det viser, at en studentereksamen i høj grad er brugbar både for den enkelte og for samfundet, selv om der synes at være et højtråbende segment, som gerne vil have os til at tro, at det ikke er tilfældet.