Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Tvangsarbejde, tortur og død: Danmarks brutale kolonitid er usynlig

Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan tage på kanalrundfart med min familie, og guiden stolt fortæller om Queen Mary, der var en af de stærke kvinder, som turde tage opgøret med den undertrykkende overmagt. For hun er også en del af vores fælles historie.

»Under den danske slavehandel fra ca. 1660 til 1848 var Danmark med til at transportere omkring 111.000 afrikanere over Atlanten under umenneskelige forhold.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Jeg kommer aldrig til at lege turist i mit eget land, men for ikke så lang tid siden havde jeg besøg af et familiemedlem fra udlandet, som kun var her ganske kort tid, og jeg skulle derfor fungere som hans guide. Han ville gerne have, at jeg skulle vise ham rundt i København.

Vi tog en kanalrundfart, hvor der var en professionel guide. Guiden fortalte os om de vigtige bygningsværker og skulpturer, vi passerede på turen. Vi så Den lille Havfrue og Amalienborg og hørte historien bag den smukke arkitektur i København. Så kom vi også forbi Queen Mary, der er en opsigtsvækkende skulptur, som er betydeligt større end Den lille Havfrue. Queen Mary, der med en sukkerrørsmachete i den ene hånd og en fakkel i den anden troner langs søsiden tæt på Amalienborg. Statuen blev opsat sidste år og forestiller den sorte kvinde Mary Thomas, der er kendt som »Queen Mary«, og som stod som frontfigur for arbejderopstanden på De Dansk Vestindiske Øer i 1876. Senere sad hun sammen med tre andre kvinder i kvindefængslet på Christianshavn – fængslet for deres rolle i opstanden.

Guiden nævnte ikke med et ord, hvem Queen Mary var, selv om skulpturen er stor og vi sejler ganske tæt på, mens hun nævnte mange af de nye bygninger og fortalte om de gamle bygningers funktion.

»For at forstå Danmark, vores fælles fortid og nutid, er det nødvendigt med et retvisende billede af fortiden.«


Efterfølgende spurgte jeg guiden om, hvorfor hun ikke omtalte Queen Mary. Hun undskyldte og gav mig ret i, at det er en vigtig del af historien, der slet ikke bliver omtalt. De mere mørke og dunkle sider pakkes væk, så Danmark præsenteres som et skønmaleri af havfruer, arkitektoniske perler og royale bygningsværker. Når turisterne sidder mageligt om bord på kanalrundfarten skal de ikke tage stilling til fortiden, de skal blot opleve det smukke København. Det mener jeg er en kæmpe fejl.

For at forstå Danmark, vores fælles fortid og nutid, er det nødvendigt med et retvisende billede af fortiden. Vi skal også turde tale om det mørke, det grimme, det tabubelagte. Kolonitiden er en del af det mørke, som har skabt det Danmark, vi kender i dag. Vi skal ikke bagatellisere Danmarks rolle i udnyttelsen og undertrykkelsen af de koloniserede lande. Vi skal heller ikke glemme, at Danmark også var en part i slaveriet. Kun ved at anerkende og forstå vores fortid kan vi hjælpe vores børn og de fremtidige generationer med at skabe en bedre fremtid og lære af fortidens synder.

Synlig forhistorie

Jeg kan tydeligt huske, da Queen Mary kom op foran det vestindiske pakhus i Toldgade 40 i København. Der var fuld opbakning fra både etniske minoriteter og majoriteter. For mig og mange andre danskere med afrikansk oprindelse betød det, at en del af vores historie blev synliggjort. Der var en følelse af anerkendelse af, at vores historiske oplevelse af kolonitiden også havde vægt. Queen Mary er et symbol og en skamstøtte for noget af det værste, mennesker har gjort mod mennesker, nemlig århundreders undertrykkelse og udnyttelse af afrikanere.

Under den danske slavehandel fra ca. 1660 til 1848 var Danmark med til at transportere omkring 111.000 afrikanere over Atlanten under umenneskelige forhold. Dette blev efterfulgt af århundreders tvangsarbejde, tortur og død på plantager i de danske kolonier. Vi ved alle, hvordan og på hvilket tidspunkt Frederiksstaden i København blev bygget, men de færreste tænker over, at de smukker bygninger hviler på ryggen af tusindvis af slavers umenneskelige liv og død.

I 1700-tallet blev Danmark rigt på grund af slavers hårde arbejde i de vestindiske sukkerplantager, som man tydeligt kan se på mange af de smukke bygninger i København, man sejler forbi på kanalrundfarten. Udover det nævnte vestindiske pakhus, hvor statuen af Queen Mary er placeret, er bl.a. Christian 7.s Palæ på Amalienborg bygget for penge, der blev tjent på handlen med sukker. Og Nordeas tidligere hovedkvarter i Strandgade var oprindeligt et stort sukkerraffinaderi, hvor man forarbejdede råsukkeret fra De Vestindiske Øer.

Hvis vi skal lære af historien, er det nødvendigt at kende hele fortiden. København er nødt til at stå ved sin fortid, forstå den og bære den med ind i fremtiden. Det er på tide, at kolonihistorien får en større plads i danmarkshistorien. Hvad med at vi i København får et museum over kolonitiden, hvor både turister, skolebørn og alle vi andre kan lære at forstå, hvad vores kultur og samfund også bygger på?

Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan tage på kanalrundfart med min familie, og guiden stolt fortæller om Queen Mary, der var en af de stærke kvinder, som turde tage opgøret med den undertrykkende overmagt. For hun er også en del af vores fælles historie.