Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Trumps iranske terrorlistning er forståelig, men gør Mellemøsten endnu mere uforudsigelig

Ethvert internationalt træk avler modreaktioner. Og mens det er svært at være uenig i klassificeringen af den iranske revolutionsgarde, kan det øge risikoen for sammenstød mellem USA og Iran.

Iranske medier har flittigt beskrevet den amerikanske beslutning om at klasificere landets revolutionsgarde som en terrororganisation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Abedin Taherkenareh / EPA / Ritzau Scanpix

Det blev annonceret i denne uge, at USA på mandag indsætter den iranske revolutionsgarde (IRGC) på sin terrorliste. Det er første gang, at en regeringsenhed i et land sættes på listen, hvilket fremhæves med stolthed i Washington.

Det flyder fra den »Maksimalt pres«-strategi somTrump-administrationen har iværksat over for Iran. Det betyder, at europæiske og andre virksomheder potentielt kan forfølges under amerikansk lovgivning, hvis de handler med iranske virksomheder kontrolleret af revolutionsgarden.

Det vanskeliggør i endnu højere grad samhandel med Iran, hvilket ellers blev lettet som del af atomaftalen. Olieprisen er også steget som reaktion på, at det forventes, at salg af iransk olie bliver endnu sværere fremover.

Jonas Parello Plesner Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Parello Plesner.

Det var også som del af pres-strategien, at Trump trak USA ud af Iran-atomaftalen, som EU, Kina og Rusland dog fortsat opretholder. Men EU har også haft øget fokus på Irans terroraktiviteter.

Den danske forbindelse

I Danmark så vi i september sidste år, hvordan politiet måtte lukke broerne til Sjælland for at forhindre et muligt iransk terrorangreb på dansk jord. Sidenhen har udenrigsminister Anders Samuelsen været bannerfører for stærkere EU-sanktioner på Irans terroraktiviteter, hvilket blev en realitet på rådsmødet i januar.

I Syrien kæmper den iranske revolutionsgarde på præsident Assads side, og har sammen med Rusland været kraftigt medvirkende til at holde Assad ved magten og endda vinde frem på slagmarken.

De iranske kæmpende i Syrien har oftest været stedfortrædende lokale styrker såsom den libanesiske Hizbollah-milits. Samlet set er det altså rimelig klart, at Iran og dets revolutionsgarde, som den amerikanske udenrigsminister Pompeo omtalte som et »outlaw regime«, støtter terrorisme udenfor landets grænser. Pompeo fremhævede også, at det iranske regime har stået bag drab på over 600 amerikanske soldater i Irak.

Men ethvert internationalt træk avler modreaktioner. På den retoriske side har Iran udnævnt USA som terrorsponsor og den amerikanske militære enhed, CENTCOM, som er ansvarlig for Mellemøsten, som en terrororganisation. Iran har også fremsat trusler mod USAs interesser i regionen. Det kunne ramme amerikanske udstationerede soldater i Irak eller Syrien.

Men i forhold til at modsvare sådanne næste træk kan der ses forskellige tilgange i Trump-administrationen. Det ville så heller ikke være første gang, kan det tilføjes. Trumps skriftlige presseudtalelse understregede, at det amerikanske udenrigsministerium havde haft førerrollen.

Udenrigsminister Pompeo og national sikkerhedsrådgiver John Bolton er høge, der ser terrorlistningen som blot endnu et skridt i et frontal opgør med Iran med alle midler inklusive militære.

For Trump var hovedsagen at komme ud af Iran-aftalen (fordi det var Obamas »skrækkelige« aftale), men Trump er ikke interesseret i at starte, hvad han har beskrevet som dumme krige i Mellemøsten. Det sås med Trumps beslutning om at trække sig militært fra Syrien, hvilket en stor del af administrationen var modstandere af - også fordi det svækker amerikanske muligheder for at begrænse Irans indflydelse i regionen.

Her tænker Trump til gengæld, at regionale amerikanske allierede skal gøre mere selv og at Israel og Saudi-Arabien må stå for det beskidte militære arbejde i opgøret med Iran.

Kattelem åben for forhandling

Endelig er Trump, som det ses med Nordkoreas diktator, åben for at tale med andre landes »slemme«ledere, fordi han tror mest på egne forhandlingsevner. Trump har ligeledes holdt en kattelem åben for at han vil forhandle med Iran på et tidspunkt.

Det var sikkert med de forhold i baghovedet, at Irans snedige udenrigsminister Zarif tweetede til og om Trump, at han »burde have vidst bedre end at blive lokket ind i endnu en amerikansk katastrofe«.

Terrorlistningen kan øge risikoen for sammenstød, særligt hvis Iran bruger lokale støtter i Irak til at underminere og skade den fortsatte amerikanske militære tilstedeværelse. Det har Iran under Irak-krigen vist sig fuldt i stand til og kan øge blusset igen.

Terrorlistningen kan man ikke sige meget imod, Irans synderegister taget i betragtning, men fra på mandag bliver Mellemøsten et endnu farligere og uforudsigeligt sted.