Det har længe været et ubehageligt ræs mod bunden at lytte til debatten om flygtninge og indvandrere i dansk politik. Udlændinge bliver behandlet som andenrangsmennesker, der bliver taler grimt om dem, og man værdsætter ikke deres arbejdsindsats. Her i Danmark ser vi helst, at de sendes hjem.
For nylig kom der så et tiltrængt indspark i debatten efter vedtagelsen af det såkaldte paradigmeskift, der må siges at være kulminationen på den nedladende retorik de senere år. IKEA og ISS kritiserer den nye politik for at skade ansatte med flygtningebaggrund og muligheden for at fastholde dem som arbejdskraft. I vores koncern servicerer vi danskere og svenskere med services fra ældrepleje og omsorg, over kantinedrift til rengøring.