Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Tomme stole i bankbestyrelser bekymrer

Nåleøjet ind til bankbestyrelserne er blevet smallere. Med god grund – finanskrisen med mere in mente. Og hvorfor udsætte sig for spot og spe og måske endda få et erstatningskrav smidt i nakken? Det er blevet sværere at rekruttere til bankbestyrelser. Og det er blevet ekstraordinært svært i Karen Frøsigs bank i Aabenraa.

Torben Nielsen er tidligere nationalbankdirektør og nu også forhenværende formand i Sydbank. Han tabte magtkampen i banken til den administrerende direktør, Karen Frøsig, og fire medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og forlod bestyrelsen. Dette har gjort det vanskeligt for banken at besætte de ledige poster med finanskyndige medlemmer. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/Tryg

Nej tak, det har ingen interesse.

Det bliver stadig sværere at besætte de mest centrale poster i danske bankbestyrelser. Nåleøjet er blevet smallere, og kandidater, der kan smyge sig igennem fit & proper-granskningen, risikerer at blive gjort personlig økonomisk ansvarlig, hvis det går galt.

Hvad, der tidligere var attraktive og prestigefyldte poster i den danske bankelite, er blevet andenrangsposter, som mange erfarne erhvervsledere fravælger. Honoraret og prestigen står ikke mål med risikoen.

Tag nu landets tredjestørste bank, Sydbank. Den sønderjyske bank er ikke i krise, men heller ikke ligefrem i topform. I Sydbank handler det for bestyrelsen ikke bare om at sige »no« eller »go« til de største kreditter. Det handler i vid udstrækning også om at få Sydbank strategisk rigtigt placeret i forbindelse med den konsolidering i sektoren, som i realiteten er i fuld gang.

»Hvad, der tidligere var attraktive og prestigefyldte poster i den danske bankelite, er blevet andenrangsposter, som mange erfarne erhvervsledere vælger fra.«


Sydbank har derudover det problem, at topchefen, Karen Frøsig, de facto har taget magten og styringen sammen med de fire medarbejdervalgte i bankbestyrelsen. Dette fik i september 2019 hele fire medlemmer, og heraf de eneste med dyb finansiel indsigt, til i protest at forlade bestyrelsen i Aabenraa.

Anledningen var angiveligt, at dele af bestyrelsen havde luftet planer om fusioner med andre banker. Rygtemarkedet berettede om sonderende samtaler med både Spar Nord i Aalborg og Jyske Bank i Silkeborg. Disse planer er nu – foreløbigt i hvert fald – lagt i bankboksen.

Sydbanks nye formand, Lars Mikkelgaard-Jensen, kæmper – givetvis med Finanstilsynet på sidelinjen – med at få »fyldt« bestyrelsen op med de helt afgørende bestyrelsesmedlemmer med tilstrækkelig finansiel indsigt. Og han kæmper med det image, at administrerende direktør Karen Frøsig har en uforholdsmæssig stor magt i Sydbank. På bekostning af bestyrelsen.

Finanstilsynet har hævet barren for, hvem der kan slippe ind i bankbestyrelserne. Læg hertil, at domstolene markant har skruet op for bankbestyrelsers personlige hæftelser for tab og nedture, jævnfør dommene i Amagerbanken, Eik Bank, Capinordic Bank og så videre. Denne cocktail gør det svært at hyre tunge, erfarne finansfolk.

Der er selvfølgelig en årsag til de markant øgede krav til bankbestyrelser. Den korte forklaring er, at arbejdet i bestyrelserne tidligere ikke har været tilstrækkeligt godt. Først finanskrisen og siden hvidvasksager med mere afslørede i for mange tilfælde bankbestyrelser uden tilstrækkelig indsigt og erfaring med svære, finansielle problemstillinger. For mange tantebestyrelser.

»Sydbanks nye formand kæmper med det image, at administrerende direktør Karen Frøsig har en uforholdsmæssig stor magt i Sydbank.«


Sydbank-sagen sætter fokus på to overordnede problemer. Udover risikoen for at blive gjort personlig økonomisk ansvarlig handler det også om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle og magt i bankbestyrelser.

Disse medarbejdervalgte er ikke uafhængige, og de vil selvfølgelig til hver en tid kæmpe for at bevare selvstændigheden og dermed jobbene. Som det var tilfældet i Sydbank. Det er sådan set fair, men er det også godt for banken på den lidt længere, strategiske bane?

Der er ekstraordinært mange møder og meget arbejde i bankbestyrelser. Den politiske regulering, Finanstilsynets hede ånde i nakken samt kravene til fit & proper bliver ikke mindre fremover. Tværtimod. Kravene til og ansvaret for bestyrelserne vil stige.

Den økonomiske risiko kan i nogen udstrækning dækkes ind via forsikringer for bestyrelsesmedlemmerne, ligesom honorarerne kan øges. Men tilbage står, at vi netop nu befinder os i et vakuum med usikkerhed om, hvad der egentlig kræves af bestyrelsesmedlemmer i banker.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Netop nu står vi i et vakuum med usikkerhed om, hvad der egentlig kræves af bestyrelsesmedlemmer i banker.«