Tom Jensen skriver første pinsedag på bagsiden af Berlingske om A-holdet og B-holdet. Indholdet er præget af en række selvmodsigende udsagn om offentligt ansattes privilegerede situation.
Lad mig først slå fast: Det er ikke til diskussion, at coronakrisen har haft dybtgående negative virkninger på store dele af den private sektor. Byrderne her er dog særdeles ulige fordelt. Oplevelsesøkonomien har specielt været hårdt ramt. Når det er sagt, er der faktisk også dele af den private sektor, som har oplevet fremgang. Berlingske bragte 25. februar en interessant sektorvis oversigt over krisens 25 største tabere og vindere. Alt er ikke jammer og tilbagegang i den private sektor; der er faktisk også vindere på det hold.



