Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tom Buk-Swienty svarer kritiske forskere: Alt er kørt efter bogen

Tom Buk-Swienty
Tom Buk-Swienty mener ikke, at der er begået fejl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I min bog, »Løvinden«, om Karen Blixens år i Afrika trækker jeg naturligvis på et meget stort antal danske og internationale kilder, heriblandt Benedikte F. Rostbølls og Per Bojes udgivelser »Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling, 1913-31« og »The Karen Coffee Co. Ltd.’s historie« fra 2018.

Disse og alle andre kilder er behørigt og omhyggeligt krediteret i bogen. I forbindelse med de mange interviews om bogen, som tilsyneladende er det, som mest er faldet de to forskere for brystet, har jeg flere gange – enten under det enkelte interview eller ved efterfølgende kontrolgennemlæsninger – nævnt Rostbøll eller Bojes arbejde. I nogle tilfælde har journalisterne anset det for relevant, og i andre tilfælde har de ikke.

Jeg kan afslutningsvis kun anbefale interesserede læsere af »Løvinden« også at læse »Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling, 1913-31« og »The Karen Coffee Co. Ltd.’s historie«.