For tiden taler vi om at hjemsende syriske flygtninge. Nogle er allerede taget tilbage, men særligt dem, som har knyttet hjertebånd til det danske land, har svært ved at forlade Danmark, og det forstår jeg utrolig godt.
Jeg kom til Danmark som flygtning grundet krigen i Iran og Irak, men der var andre grunde end bare krigen, som tvang min familie ud af Iran. Det var den islamiske revolution, som var hovedårsagen til, at min familie ikke kunne returnere til Iran. I årene efter krigen husker jeg min families tanker om, hvorvidt det overhovedet var muligt at vende tilbage til Iran, for selvom krigen var slut, var ayatollah-styret stadig ved magten.