Det lød søgt, ja, nærmest grinagtigt, i danske ører, da den norske statsminister Erna Solberg udpegede Sverige som skyldig i sagen om en norsk mands forsøg på at begå terror mod en moské uden for Oslo lige omkring den muslimske højtid Eid i weekenden.

Men vores forskning viser, at Norges måde at håndtere og forstå det 21. århundredes sikkerhedsudfordringer stadig baserer sig på en forståelse af trusler som noget, der kommer udefra, og ikke som noget, vi selv er med til at skabe. Som noget, der rammer uden varsel fra en ekstern kraft, og som vi kun kan gøre vores bedste for at skærme os imod.