Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Teledatasagen kalder på gennemgribende kulturændringer

Det er stadig uklart, hvordan sagen om teledata kunne komme så vidt, og hvordan man vil sikre, at noget lignende ikke sker igen. Det skaber utryghed og mistillid til systemet.

»Justitsministeren har også kritiseret den langsommelige udredning og orientering, men det er stadig uklart, hvordan det kunne komme så vidt,« skriver Birgitte Arent Eiriksson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

For nylig kom de længe ventede redegørelser i teledatasagen, som har ført til ikke mindre end 16 nye tiltag fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der skal genskabe tilliden til teledata. Men spørgsmålet er, om de ellers fornuftige tiltag også kan genoprette tilliden til systemet. For der har de seneste år været flere sager, som har svækket tilliden til politi og anklagemyndighed.

Det gælder bl.a. Tibetsagen, hvor Københavns Politi forhindrede fredelige demonstranter i at udnytte deres grundlovssikrede ret til at ytre sig og forsamle sig under et besøg fra den kinesiske præsident. Den viste sig overordentlig svær at få tilstrækkeligt belyst. Det gælder også den såkaldte Nordlys-sag, hvor en anklager blev dømt skyldig i forsøg på medvirken til falsk forklaring og tjenestemisbrug i en omfattende straffesag om hashhandel. En sag, der tilsyneladende vidnede om et stort arbejdspres og mangel på ledelsesmæssig støtte i den lokale anklagemyndighed.

»Problemer i dette omfang opstår ikke på grund af enkeltpersoners inkompetence, men på grund af mere generelle forhold hos myndighederne og samspillet mellem dem.«


Senest den aktuelle sag, hvor det har vist sig, at de teledata, som politi og anklagemyndighed anvender, er behæftet med en række væsentlige fejl og mangler. En skandale, som både kan have betydet, at skyldige ikke er blevet retsforfulgt, og at uskyldige fejlagtigt er blevet efterforsket og måske også dømt i retten.

Redegørelserne fra de involverede myndigheder i teledata-sagen har afsløret flere alvorlige forhold. Bl.a. at der i en årrække har været fejl i konverteringen af teledata, utilstrækkelig kvalitetskontrol og fejlopfølgning samt mangel på ledelsesmæssig fokus. Forhold, som justitsministeren har fundet særdeles utilfredsstillende.

Birgitte Arent Eiriksson Fold sammen
Læs mere

Et andet spørgsmål, som har fyldt meget i både redegørelserne og mediebilledet, er, hvem der har vidst hvad og hvornår. Der gik nemlig flere måneder, før domstole og forsvarere blev orienteret om telebevisernes fejl og mangler, og anklagemyndigheden stoppede anvendelsen af disse beviser i retten. I denne periode blev straffesagerne afviklet uden, at de relevante aktører havde kendskab til bevisproblemerne, hvilket naturligvis var retssikkerhedsmæssigt helt uforsvarligt og en skamplet på vores retssamfund.

Justitsministeren har også kritiseret den langsommelige udredning og orientering, men det er stadig uklart, hvordan det kunne komme så vidt, og hvordan man vil sikre, at noget lignende ikke sker igen. Det skaber utryghed og mistillid, som ikke bliver mindre af, at teledata-sagen som nævnt kommer i kølvandet på andre alvorlige sager, der også har svækket tilliden til systemet.

Problemer i dette omfang opstår ikke på grund af enkeltpersoners inkompetence, men på grund af mere generelle forhold hos myndighederne og samspillet mellem dem. Spørgsmålet er, om det ikke er ved at være tid til en mere gennemgribende kulturforandring hos alle de involverede myndigheder, så borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder igen kan komme i højsædet. Det er samtidig bydende nødvendigt, hvis overvågningen af borgerne skal øges, som regeringen netop har foreslået.