Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tag din egen medicin, Pierre Collignon. Også når det gælder verdensmålene

SDUs arbejde med verdensmålene tager selvfølgelig udgangspunkt i den frie forskning – såvel grundforskning som anvendt forskning. Når samfundet efterspørger svar på tidens og fremtidens globale bæredygtige udfordringer, skal vi som universitet naturligvis levere den nødvendige viden.

»Omstilling forudsætter også kritisk debat, og på SDU har den gode vilkår,« skriver Henrik Dam, rektor, SDU,  Bjarne Graabech Sørensen, prorektor, SDU, og Thomas Buchvald Vind, universitetsdirektør, SDU. På fotoet ses SDUs rektor, Henrik Dam, og SDUs bestyrelsesformand, Niels Thorborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: SDU presse

»Deltag i samtalen« er overskriften på en af de fire opfordringer i debatredaktør Pierre Collignons bog fra sidste år »Tilbage til virkeligheden. Kampen mod fake news, løgne og manipulationer«. Opfordringen uddybes med følgende: »Lad din stemme blive hørt i debatten – og husk også at lytte til modpartens argumenter.« Det er et synspunkt, som ingen kan være uenig i.

Derfor er det bekymrende, at Berlingskes debatredaktør ignorerer sin egen anbefaling med sin unuancerede kommentar 28/9 om SDUs arbejde med verdensmålene – og at det sker uden at forholde sig til fakta, som debatredaktøren har fået i en mail fra SDU i god tid inden avisens deadline.

Verden og dermed også Danmark har vedtaget 17 konkrete mål frem mod 2030. De indeholder en ambitiøs dagsorden for en bæredygtig udvikling bl.a. inden for områder som klima, miljø, fattigdom, sult, sygdom, ligestilling og økonomisk vækst. Forud for vedtagelsen i FN er gået tre års omfattende og inkluderende arbejde med f.eks. arbejdsgrupper, paneler, konsultationer og et direkte online survey. For det kræver stærke partnerskaber at opnå en holdbar bæredygtig omstilling.

Danmark arbejder i høj grad med at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene. Regeringen, regioner, kommuner, offentlige myndigheder samt private virksomheder og organisationer anerkender behovet for en bæredygtig udvikling. Og der sættes handling bag ordene.

Henrik Dam Fold sammen
Læs mere

En bæredygtig omstilling kræver ny viden i form af forskning og uddannelse, hvis vi skal kunne træffe de rigtige beslutninger. Her står universiteterne klar i overensstemmelse med deres europæiske Magna Charta: »Menneskehedens fremtid afhænger ved dette årtusindskift i meget høj grad af den kulturelle, videnskabelige og tekniske udvikling, som finder sted i de centre for kultur, viden og forskning, som universiteterne udgør. ... Universitetet bør sikre fremtidige generationer en dannelse og uddannelse, som gør, at de vil kunne bidrage til og respektere den overordnede balance i naturen og i livet.«

»Den kendsgerning, at en forsker, der er ansat på SDU, frit kan forske inden for sit genstandsfelt, og derfor selv kan vælge, om FNs verdensmål er en interessant forskningsgenstand eller ej, forbigår debatredaktøren fuldstændigt.«


Omstillingen kræver prioriteringer. Det er derfor besynderligt, at debatredaktøren gør sig til talsmand for, at en forsker med rette kan føle sig krænket, fordi forskningsmidler ikke uddeles ad libitum. Ikke mindst i lyset af, at Berlingske gennem længere tid har fokuseret på en såkaldt »syg krænkelseskultur« på universiteterne. Men det forhold, at såvel staten som universiteternes ledelse hvert år prioriterer fordelingen af forskningsmidler, udlægges nu som en »indirekte form for tvang«.

Bjarne Graabech Sørensen Fold sammen
Læs mere

Den kendsgerning, at en forsker, der er ansat på SDU, frit kan forske inden for sit genstandsfelt, og derfor selv kan vælge, om FNs verdensmål er en interessant forskningsgenstand eller ej, forbigår debatredaktøren fuldstændigt.

Thomas Buchvald Vind Fold sammen
Læs mere

Omstilling forudsætter også kritisk debat, og på SDU har den gode vilkår. Det blev tydeligt, da ca. 300 ansatte og studerende mødtes i SDUs forum for verdensmål og brugte en dag på at debattere verdensmålene og komme med forslag til, hvordan SDU kan arbejde med dem. Der kom mange gode forslag til videre overvejelse og alle med tydelig afsender.

SDUs arbejde med verdensmålene tager selvfølgelig udgangspunkt i den frie forskning – såvel grundforskning som anvendt forskning. Der er selvsagt grundforskning, som ikke kan relateres til et bestemt verdensmål, og som skal foregå uantastet. Det er grundforskningens natur. Og det er forudsætningen for universitetets virke og et krav i universitetsloven, som SDU hverken vil eller kan fravige. Derfor vil vi:

• arbejde dybtgående, men også kritisk, med verdensmålene

• håndhæve den enkeltes forskningsfrihed og dermed ret til at vælge forskningens genstand og metode

• uddanne studerende til at have forskningsbaseret viden om verdensmålene

• arbejde med alle verdensmålene og ikke blot udvalgte

Pierre Collignon bedyrer, at han hverken er for eller imod verdensmålene. Vi må forstå, at han ikke har nogen holdning til fattigdom, sygdom eller sult. Heller ikke selvom han sætter lighedstegn mellem verdensmålene og diktaturer. Den holdning kan man måske have som debatredaktør, der kan nøjes med at betragte og kommentere verden på afstand. Men det kan man ikke som universitet. SDU er sat i verden for at skabe værdi for samfundet, og når samfundet efterspørger svar på tidens og fremtidens globale bæredygtige udfordringer, skal vi som universitet naturligvis levere den nødvendige viden i form af fri forskning og forskningsbaserede uddannelser.