Bomben eksploderede kort efter klokken 9 en fredag formiddag. Eksplosionen sønderrev to boligblokke, og den kunne høres på flere kilometers afstand.

25 mennesker blev kvæstet og 250 lejligheder beskadiget. En børnehave i nærheden blev evakueret, hospitaler gik i alarmberedskab. Fotografier fra stedet viste rækker af ødelagte altaner og knuste ruder. Det var »helt ufatteligt«, at ingen blev alvorligt såret, sagde en talsmand for politiet.