Sundhedsforsker: Nye regler for transkønnede i idræt er dårligt nyt for biologiske kvinder

Hvis man inkluderer alle, kan man ikke også få retfærdighed. I alt fald ikke i sportsgrene, hvor styrke, udholdenhed og størrelse er afgørende for præstationen, skriver lektor Ask Vest Christiansen.

Med sine nye principper vægter den Internationale Olympiske Komite inklusion højere end retfærdighed, mener Ask Vest Christiansen. På billedet ses den transkønnede vægtløfter Laurel Hubbard, der gjorde sin oplympiske debut i Tokyo ved sommerens OL, 2 august 2021. MOHD RASFAN/Ritzau Scanpix

Siden den første transkønnede atlet deltog ved OL i Tokyo i sommer, har sportsverdenen ventet på den Internationale Olympiske Komites (IOC) nye principper for »Fairness, inklusion og ikke-diskrimination baseret på kønsidentitet og kønsafvigelser«. Det er svært at være uenig i dokumentets indledende linjer om, at alle, der har lyst, skal have lov at være med på sikker og fair vis. Det er sportens grundværdier, der fremhæves: inklusion, retfærdighed og sikkerhed.

Udfordringen er blot, at i en række tilfælde kan de tre værdier ikke balanceres – man bliver nødt til at prioritere. Da der er forskellige hensyn at tage i dressurridning, svømning, håndbold og boksning, er den endelige beslutning om, hvordan man gør det, lagt ud til de enkelte forbund. Men IOC-principperne skal følges, og det er ikke uden problemer.