SVM-regeringen er gået reformamok og vil åbne ballet med at afskaffe store bededag. Og det gør de til trods for, at finansieringen af forsvarsforliget, de stigende udgifter til demografien, skattelettelser til de velpolstrede osv. snildt kan lade sig gøre inden for det nuværende råderum. Faktisk er der et overskud på omkring syv mia. kr. efter alle regeringens planer i 2030, selvom vi bevarer store bededag. Og det selvom vi køber regeringens usikre regnestykke, som spår, at øvelsen vil tilføre statskassen tre mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer.
Det har vakt almindelig undren, at regeringen sådan bare vil snuppe en lønmodtagerrettighed, der, som den danske model foreskriver, er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i fred og fordragelighed. Og ovenikøbet et indgreb, der ikke lader til at være nogen rigtig faktabaseret grund til at foretage. Men hvorfor egentlig begynde at blande virkeligheden ind i debatten?
