Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stiftere bag fire monopoler mere værd end Danmark

Stifterne bag monopolgiganterne Amazon, Google, Facebook og Apple har tilsammen en formue på 347,7 mia. dollar. Til sammenligning er det danske bruttonationalprodukt på 329,47 mia. dollar.

Det kan ikke siges mere enkelt: »Konkurrence skaber værdier. Monopoler destruerer værdier. Konkurrencemyndighederne er nødt til at undersøge det.«

Budskabet kommer på LinkedIn fra adm. direktør Jeppe Christiansen fra Maj Invest om de digitale giganter Apple, Google, Facebook og Amazon.

Jeppe Christiansen ser på monopoler med samfundets briller, hvor manglende konkurrence er stærkt skadeligt. Ser vi på monopolernes indflydelse på private formuer, er det en anden snak. Stifterne bag de fire digitale giganter Amazon, Google, Facebook og Apple har ifølge det amerikanske erhvervsmedie Forbes en formue på næsten 350 mia. dollar, som dog svinger alt efter den aktuelle børskurs på selskaberne. Til sammenligning er Danmarks formue efter den seneste fejlretning hos Danmarks Statistik på knap 330 mia. dollar.

Alene Jeff Bezos, der stiftede Amazon i en garage i Seattle i 1994, har en privat formue på 160 mia. dollar, altså halvdelen af det danske bruttonationalprodukt, bnp, og så skal man huske, at hans formue primært dækker over en ejerandel på 16 pct. af Amazon.

Ekstreme magtfaktorer

Selve værdien af Amazon ligger aktuelt på næsten 800 mia. dollar. Apples markedsværdi er på 835 mia. dollar, Googles på ca. 730 mia. dollar, mens Facebooks er tæt på 400 mia. dollar.

Alene selskabernes markedsværdi, der hver især er større end den danske økonomi, gør selskaberne til ekstreme magtfaktorer i den globale økonomi. Selv om man skal være varsom med sammenligninger, er det alligevel tankevækkende, at de fire giganters markedsværdi på lidt under 2.800 mia. dollar udgør ca. 2,9 pct. af verdens bnp. Kun syv lande i verden repræsenterer en større andel af verdens bruttonationalprodukt.

Men ét er økonomiske muskler, noget andet er markedsdominans. Google dominerer 91 pct. af alle søgninger på nettet, Facebook dominerer 66 pct. af de sociale medier, Apple sidder på 45 pct. af al webtrafik på smartphones, og Amazon kontrollerer 37 pct. af det globale marked for online detailhandel.

De fire har på den ene side skabt en revolution, som har forandret forretningsmodellerne for adskillige brancher - også uden for de fire selskabers kernekompetence. De repræsenterer den digitale revolution, der har ført til nye produkter. At finde priser på flyrejser, hoteller og elektronik er blevet nemmere gennem effektive søgemaskiner, anbefalinger og viden bliver delt i en hastighed, vi ikke har set før, og vi er i dag mere globalt oplyste end nogensinde før.

USA bør tage fat

Skyggesiden er, at monopoler strider mod den frie konkurrences principper. Øget konkurrence øger effektiviteten og lysten til at udvikle nye produkter. Monopoler med enorme økonomiske muskler har også en tendens til at støvsuge markedet for potentielle konkurrenter, ikke kun for at udvikle produkter, men for at forsvare egen base.

Det paradoksale er, at de nye monopoler alle er skabt i USA, som ellers opfandt konkurrencelovgivningen omkring 1890, hvor det blev nødvendigt at gå imod monopoldannelsen inden for olieindustrien, som var datidens store nyskabelse. Det betød, at lovgivningsmagten gik ind og splittede Standard Oil i en række mindre selskaber. Tilsvarende greb USA ind over for American Tobacco, og så sent som i 1982 fandt USA det nødvendigt at gribe ind over for telefonselskabet AT&T, som blev splittet i seks selskaber, der blev døbt »baby bells«.

Tiden er kommet til, at andre end EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kigger de digitale monopoler efter i sømmene. USA bør tage faderskabet til antitrust-lovgivningen alvorligt, og, som Jeppe Christiansen skriver, undersøge Apple, Google, Amazon og Facebooks dominerende stillinger.