Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Camilla Gregersen argumentere for det modsatte synspunkt her.
Viden ser altid verden fra et bestemt synspunkt. Viden er bestemt af kultur og kontekst. Der findes for eksempel ’oprindelige folks’ viden og videnskab, sådan som det praktiseres på amerikanske og canadiske universiteter. Der findes etnobotanik og ’indfødt erkendelsesteori’. Videnskabspersoner, som de hedder, forsøger at skjule, at videnskab kun er et synspunkt eller ideologi. Dernæst er det lykkedes dem at indsnævre videnskab til blot at være ’science’, eller med et forældet udtryk ’naturvidenskab’. Der føres en politisk kamp for at få de unge væk fra humaniora og få dem til at læse science og ikke fiction.