Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Stakkels Kollerup og Risgaard – stivnet i gammelsocialistisk parløb

Da Berlingske tilsyneladende er placeret som en fornuftig borgerlig stemme, kan erhvervsredaktøren fortsætte debatten med Kollerup og Risgaard om fremtidens erhvervspolitik og det uforståelige i, at landets erhvervsminister skriver sin erhvervspolitiske programerklæring med fagbevægelsen alene.

Fagbevægelsens Hovedorganisations formand Lizette Risgaard (billedet) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) beskylder Berlingskes erhvervsredaktør for »gammelliberalt tunnelsyn«. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ramt af gammelliberalt tunnelsyn. Man skal være taknemmelig, når landets erhvervsminister, Simon Kollerup (S), og formanden for fagbevægelsen, Lizette Risgaard fra FH, svarer på kritik, selv om reaktionen ledsages af et finurligt sprogligt modangreb.

I stedet for at se på ordene »gammelliberalt tunnelsyn« som et angreb, der skal stoppe en god debat, skal man fundere over, hvad Kollerup og Risgaard kunne have valgt af alternative sproglige attentater. Der er nemlig, når man tænker over det, noget pænt og respektabelt ved et gammelliberalt tunnelsyn; lidt som Bertel Haarder, når han ikke skriver lejlighedssange.

Hvis Kollerup og Risgaard oprigtigt ønskede konflikt frem for debat om fremtidens erhvervspolitik, ville de med fynd og klem have angrebet Berlingske for neoliberalt – og ikke gammelliberalt – tunnelsyn.

Ordet neoliberal er reserveret til de helt store fjender af venstrefløjens politik som eksempelvis tidligere finansminister Bjarne Corydon. Berlingske har forsvaret netop Corydon, fordi vi med en gennemgang af konkrete politiske resultater har påvist, at tidligere finansminister Mogens Lykketoft var langt mere neoliberal end Corydon. Berlingske har haft mindre held med at ændre venstrefløjens brug af ordet neoliberal som et skældsord.

Da Berlingske tilsyneladende er placeret som en fornuftig borgerlig stemme, kan vi fortsætte debatten med Kollerup og Risgaard om fremtidens erhvervspolitik. Her er fire nye spørgsmål til Simon Kollerup og Lizette Risgaard og fire konkrete citater (i kursiv) fra deres svar til Berlingske.

Hvilke resultater har I skabt? (Altså regeringen, ikke Lizette Risgaard)

»Allerede efter et halvt år har regeringen skabt en række resultater. Mange i tæt samarbejde med et engageret og aktivt erhvervsliv, der har taget stort ansvar. Eksempelvis med 13 klimapartnerskaber, hvor erhvervslivet på højeste niveau har stillet sig i spidsen for at sikre den grønne omstilling.«

Barren for konkrete politiske resultater er lavt sat, hvis nedsættelsen af udvalg, der endnu ikke er kommet med et eneste konkrete politisk udspil, skal tælles med som et resultat. Man kan kalde Den Grønne Klimafond på 25 mia. for en slags resultat, selv om en meget betydelig del af den fond består af lån og garantier. Klimafonden sender ikke 25 mia. kr. ud i økonomien til ny vækst og grøn omstilling.

Forslag: Måske man skulle indføre et nyt begreb i politik, nemlig politiske nettoresultater. Fra klimapartnerskaberne og Den Grønne Klimafond skal fratrækkes forhøjelsen af generationsskifteskatten og en finanslov, der sænker velstanden, øger uligheden og destruerer job.

Hvorfor har I skrevet Kollerups programerklæring sammen, hvis I er ligeglade med ideologi?

»Lad os løse udfordringerne i stedet for at blive hængende i ideologi. Thomas Bernt har ret i, at vi står over for en række udfordringer, der skal løses.«

Ja, lad os det. Men, Simon Kollerup og Lizette Risgaard – findes der noget mere ideologisk, end at I to skriver et debatindlæg sammen om fremtidens erhvervspolitik? Sidst jeg tjekkede, så fejrede I 1. maj med røde faner og socialistiske paroler.

Lizette Risgaard som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation taler under arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken i København, onsdag 1. maj 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Forslag: Hvis I mener pointen med det ideologiske alvorligt, så inviterer I Lars Sandahl Sørensen fra DI eller Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv til at være medforfattere på en erhvervspolitisk vision.

Hvorfor svarer I ikke på kritikken af jeres brug af internationale ranglister?

»Det er ansvarligt at løfte blikket og se fremad. Hvis vi skal fremtidssikre dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser, er adgang til de klogeste hænder og hoveder en af de vigtigste parametre.«

Kollerup og Risgaard svarer stadig ikke på, hvilke internationale ranglister, som de underbygger deres første debatindlæg på, hvori de skriver, at vi kan takke velfærdsmodellen og de dygtige offentlige ansatte for, at »vi år efter år bliver vurderet blandt verdens allerbedste lande at drive forretning i«.

I stedet taler de om, at løfte blikket og se fremad.

Forslag: Vi er nødt til at være enige om, at vi bruger internationale ranglister på en måde, der er dækning for.

Av – hvad har jeg dog gjort?

»Desværre er Thomas Bernts kikkert alene indstillet på det korte sigte, uden øje for de mere langsigtede udfordringer. Det ærgrer os, for selv om vores udgangspunkter er forskellige, er vi enige om en række udfordringer. Derfor ville det også være forfriskende med en ny tilgang, så vi finder holdbare, langsigtede løsninger.«

Erkendt, det er irriterende, at Berlingske svarer på en erhvervspolitisk vision ved at hænge fast i fakta og fordrejninger. På samme måde er det irriterende, at Kollerup og Risgaard når til den konklusion, at fordi man kritiserer deres vi​sion, så mener man det modsatte eller kun ser på de helt kortsigtede problemer i erhvervspolitikken.

Forslag: Berlingske er ikke et politisk parti, men vi går lige så meget op i landets fremtid som jer. Hvis I anerkender det, så anerkender vi, at der også er fornuft i nogle af jeres erhvervspolitiske visioner om eksempelvis uddannelse. Eller er I fanget i et gammelsocialistisk parløb?