Stålblå liberalist eller harmdirrende revolutionær? Jeg er et let bytte, når valget nærmer sig

Jeg var til vælgermøde med Liberal Alliance og gik hjem med stålblå øjne. Jeg hørte Pernille Skipper i radioen og mærkede benene snurre af solidaritet med de undertrykte. Og Kristian Thulesen Dahl fik mig til at købe samtlige Morten Korch-film. Jeg er politisk dysfunktionel og til fals for løfter og slesk tale. Ikke så underligt, at min hånd skælver, når valgdagen nærmer sig.

»Jeg er politisk dysfunktionel, rablende vægelsindet og til fals for lumre løfter og slesk tale, men jeg er hverken doven eller kræsen,« skriver forfatteren Bjarne Reuter. Sofie Mathiassen

Jeg har en momentan nervelidelse, og som dreng troede jeg, at den havde med havregrød at gøre. Min mormor serverede altid havregrød, når jeg overnattede hos hende, og da jeg afskyede havregrød, begyndte min højre hånd at sitre så voldsomt, at jeg ikke kunne holde på skeen. Lidelsen førte mig til adskillige specialister, men i lighed med mange af mine senere »sygdomme«, blev lidelsen aldrig helbredt endsige navngivet, og nu er problemet dukket op igen, for når tiden er inde til at stemme til Folketinget, sitrer min hånd så meget, at det kniber med at sætte analfabetens mest simple signatur.

Jeg er politisk dysfunktionel, rablende vægelsindet og til fals for lumre løfter og slesk tale, men jeg er hverken doven eller kræsen, og op til valgene opsøger jeg diverse politikere, via TV, radio og i skrift, men jeg er stadig et let bytte, når det endelig gælder.