Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Spar os for syndfloden af dårlige løsninger og fremmedgørende udtryk

Når Mette Frederiksen nævner i sin åbningstale, at engelske udtryk kan få nærheden til at halte, har hun en pointe. Hvis vi skal bruge låneord, skal der vel være en god grund?

Professionshøjskolen UCC – University College Capital – ligger ved Carlsberg Byen i København. Capital som i hovedstad? Hvorfor ikke bare hedde Professionshøjskolen København? Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

I sin åbningstale forleden talte statsminister Mette Frederiksen om velfærdsstatens værdier. Hun hyldede nærheden, hverdagen og omsorgen, men kom også ind på de steder, hvor det halter. Et af eksemplerne var uforståelige forkortelser og betegnelser på ting, man kender udmærket, som f.eks. »University College« for lærerseminarium og PLC (Pædagogisk Læringscenter) for skolebibliotek.

Eksemplerne har måske ikke så meget med velfærdsstaten at gøre, men de er morsomme og yderst typiske for en tendens, som faktisk er bekymrende, fordi de skaber »en helt unødvendig fremmedgørelse«. Hermed ramte hun plet i den følelse, man gribes af, når man møder den slags udtryk. Men hvad er det egentlig, der i vejen med dem? Er det ikke bare mig, der er gammeldags, forstokket og dum?

»University College« kan bedst betegnes som et overflødigt og dysfunktionelt låneord. I modsætning til, hvad statsministeren synes at antage, er det ikke engang en popsmart engelsk betegnelse på et lærerseminarium. På engelsk kan det betegne en bred vifte af undervisnings- og forskningsinstitutioner, men på dansk er det identisk med en professionshøjskole. Her finder man ganske rigtigt lærerstuderende, men også social- og sundhedsuddannelser, og nogle steder tillige HF og erhvervsuddannelser mm.

Sebastian Olden-Jørgensen SH Fold sammen
Læs mere

Det ville altså være synd at sige, at udtrykket University College har skabt klarhed, og det ville ellers være en god grund til at importere et låneord. Tænk, hvis der fandtes et grydeklart låneord, der rummede det sammensurium, man skabte ved loven om professionshøjskoler i 2008? Det gør der ikke, og det bliver ikke bedre af at kalde sådanne skoler University College.

Dette synes også at være gået op for nogle. I hvert fald kan man konstatere, at UCC (University College Copenhagen) for nylig fusionerede med Professionshøjskolen Metropol og blev til det ligefremme Professionshøjskolen København.

I Jylland findes imidlertid stadig en frodig flora af UC'er: Der er Professionshøjskolen UCN i Nordjylland, der altså går ind for dansk-engelsk dobbeltkonfekt, da UC og professionshøjskole er synonymer. Så er der VIA University College i Midtjylland, der går ind for sprogforbistring. Hjemmesiden forklarer nemlig, at VIA ganske rigtigt er latin og betyder »vej«, dvs. vejen til uddannelse og job. Og så er der UC Syd, der dog i modsætning til Syddansk Universitet (SDU) ikke dækker Fyn. Her har man til gengæld UCL, hvor »L« står for Lillebælt, mens skolen i øvrigt har afdelinger fra Jelling til Svendborg.

Skolernes ledelse vil sikkert svare, at alle disse sproglige misfostre skyldes, at de nuværende institutioner er resultatet af fusioner, og noget skal barnet jo hedde. Om det egentlig er en god undskyldning, vi jeg lade være op til læseren.

»Det er et pragteksemplar af en sproglig vanskabning.«


Det afgørende er nemlig slet ikke, om et ord eller et navn er dansk eller udenlandsk, men om det lever op til almindelige kvalitetskrav som f.eks. at være alment forståeligt, let at udtale og præcist. Her er statsministerens andet eksempel, pædagogisk læringscenter (PLC), velvalgt. Det er et pragteksemplar af en sproglig vanskabning. Pædagogik handler jo om læring, og enhver skole kan vel kaldes et læringscenter, så hvad menes egentlig? Dertil er udtrykket langt, men forkortelsen PLC er mildest talt ikke mundret.

Men universiteterne kan også være med. På Københavns Universitet har man i forbindelse med en flytning lagt alle de gamle institutsbiblioteker i et sammenhængende landskab af reoler og læsepladser. Ved samme lejlighed blev det hele omdøbt til »videncenter« (uden fuge-s), som er næsten lige så meningsløst som pædagogisk læringscenter. For er hele universitetet ikke et videncenter? Eller hvis der er viden på videncentret, hvad er der så på resten af universitetet?

Også på universitetet er det sandsynligvis ønsket om at undgå det støvede biblioteksnavn og inkludere digitalisering, der har stået fadder til det uskønne videncenter. Ufrivilligt komisk bliver det, når man på Juridisk Videncenter tillige kan besøge »bogzonen«.

De ganske få eksempler, der her er anført, har alle det til fælles, at de er overflødige, meningsløse og derfor fremmedgørende. Der er ikke noget i vejen med udenlandske låneord, hvis de tjener et praktisk eller æstetisk formål, og det samme må man sige om sproglige nydannelser og forkortelser. Men spar os for syndfloden af dårlige løsninger og fremmedgørende udtryk.