Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Sorte amerikanere er ikke udsat for systematisk racisme«: Ni store stemmer om USAs skæbnevalg

USA fylder altid meget i debatten herhjemme, men i år har været et valgår, hvor drabet på George Floyd også gav Black Lives Matter-bevægelsen vind i sejlene. Kampen om den amerikanske sjæl er for alvor gået i gang. Vi har samlet de bedste interviews om USA fra Berlingske Opinion i 2020.

Handelskrig, corona og præsidentvalg - sådan fyldte USA i debatten i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pool / AFP / Ritzau Scanpix

1. Kuppet mod demokratiet

Det politiske system i USA har desperat brug for politiske reformer, fordi både valgprocessen, Højesteret og flere andre centrale demokratiske institutioner er så ødelagte, at de risikerer at ødelægge USA indefra. Det mener Harvard-professoren Daniel Ziblatt, der i 2018 skrev bestselleren »How democracies die«. Dengang blev han kaldt alarmist, men han siger i et interview med Berlingske, at han ikke var alarmistisk nok, for Trump har været »ekstremt farlig«, og amerikanerne skal ikke tro, at deres demokrati er så unikt og skudsikkert, at det ikke kan blive til autokrati.

»Hvis den ene side ikke anser den anden side som legitim, giver det os en situation, hvor ingen lægger politisk beslag på sig selv. Hvor man bruger alle kneb nødvendigt for at blive ved magten. Det er et stort problem, for begge sider af amerikansk politik ser på hinanden med stigende fjendtlighed og mistillid. Demokrater er simpelthen bange for republikanere, og republikanere er bange for demokrater. Det er en god indikator for polariseringen og nedbrydningen af den gensidige tolerance som norm.«

Læs interviewet her.

2. Argumentet for Trump

Den konservative debattør, historieprofessor og forfatter Victor Davis Hanson mener, at Europa har misforstået Donald Trump på en helt fundamental måde. I et interview i juni forklarede han, at Trump som en af de eneste politikere kan stå imod truslen fra Kina, en venstrefløj besat af identitetspolitik og medier, der i stigende grad er ligeglade med sandheden.

»Venstrefløjen tror, at enhver form for social kaos eller opfattelse af, at præsidenten ikke er i kontrol, skader Trump. Især fordi Trumps varemærker er to ting: en stærk økonomi og lov og orden,« siger Victor Davis Hanson i interviewet, som du kan læse her.

3. Frastødt af venstrefløjen

Niall Ferguson photographed with his daughter at Somerset House. Niall Ferguson, Author and historian, photographed at Somerset House, London. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Birger.

Niall Ferguson lægger ikke fingrene imellem. Som konservativ er den skotsk-amerikanske historiker, der er forfatter til en række internationale bestsellere, stærk modstander af en krybende politisk korrekthed, der har overtaget de amerikanske universiteter og truer med at brede sig til resten af samfundet. Den akademiske venstrefløj er frastødende, mener han, ikke mindst fordi den fuldstændig har mistet forbindelsen til almindelige amerikanere, mener han.

»Den udbredte opfattelse er, at venstrefløjen i USA har mistet grebet. Den er klar til at støtte ikke bare fredelige demonstrationer, men også voldelige optøjer, tyverier og andre slags kriminalitet, og det giver Trump en chance,« sagde Niall Ferguson til Berlingske i august.

Læs interviewet her.

4. Sorte amerikanerne er ikke udsat for systematisk racisme - det er en »tom tese«

»Afroamerikanere er overrepræsenteret i fængslerne, fordi de begår flere handlinger, som kan straffes med fængsel,« siger professor Glenn Loury. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

2020 har ikke bare været coronaens år. Det har også været raceurolighedernes år i USA, hvor Black Lives Matter-protester har været ledsaget af voldsomme optøjer og protester mod systemets indbyggede racisme.

Når Black Lives Matter-bevægelsen hævder, at sorte mennesker i dagens USA er underlagt en systematisk racisme og diskrimination, har det bare ikke noget på sig, mener økonomiprofessor og tidligere Ronald Reagan-rådgiver Glenn Loury. I et omdiskuteret debatinterview advarer han sorte amerikanere om at opdyrke en offerrolle.

»Racisme er en faktor ved menneskelig kultur. Også i USA er racisme et faktum. Men lovgivningens væsen og struktur har ændret sig radikalt i de seneste 50 år. Jeg er 72 år gammel, og jeg ved, hvordan det var i 1950erne og 1960erne. USA er blevet et helt andet land,« siger Glenn Loury.

Læs interviewet her.

5. Han marcherede med Martin Luther King. Nu øjner han nyt håb

»Jeg tror, at vi i USA har langt igen, når det gælder om at blive enige om sandheden,« siger Stanford-professoren Clayborne Carson. Fold sammen
Læs mere
Foto: WAH.

Hvor stort er racismens omfang i USA? Spørgsmålet deler vandene i et polariseret USA. Mens Glenn Loury afviser eksistensen af systematisk racisme, ser billedet af USA langt mere dystert ud for historikeren og Stanford-professoren Clayborne Carson. Som ung mand marcherede Carson sammen med Martin Luther King, Jr. mod Washington D.C. for at kæmpe for bedre borgerrettigheder for sorte.

I dag, 57 år senere, ser Clayborne Carson nye paralleller til borgerrettighedsbevægelsens drømme og håb i yngre generationers protester mod politidrab på afro-amerikanere. Også selvom de bliver udskældt som uansvarlige bøller.

»I dag husker vi King som en ikke-voldelig leder, men dengang blev han af de fleste hvide mennesker betragtet som en ballademager,« siger Clayborne Carson.

Læs interviewet her.

6. Krigen mod de forkerte holdninger

»Der er helt sikkert en højrøstet, aktiv og aggressiv mængde af studerende, der mener, at udsagn, som ikke harmonerer med deres hellige overbevisninger, bør undertrykkes og straffes,« siger Steven Pinker om det åndelige klima på amerikanske uddannelsesinstitutioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew West.

Harvard-psykologen Steven Pinker er blevet kaldt for alt mellem himmel og jord; Racist. Kvindefjendsk. Reaktionær. Og det der er værre. Men trods det nægter han at lade sig løbe over af en politisk korrekthed og identitetspolitik, der i stigende grad gennemsyrer det amerikanske samfund.

Set med hans øjne er en voksende »cancel culture«, der trives på både venstre- og højrefløjen, ikke blot et angreb på ytringsfriheden. Den risikerer også at sætte videnskabelige principper over styr.

»Trumps forsøg på at marginalisere videnskabsmænd, når det gælder klimaforandringerne og coronapandemien, er dybt bekymrende. Men det er kun en endnu større grund til at forsvare principperne: Formuleringen af hypoteser, der kan bedømmes ved hjælp af data og åben debat,« siger Steven Pinker i interviewet, der kan læses her.

7. »Vi opererer lige nu med en krigsøkonomi«

»I USA har vi brug for radikal forandring af vores sociale sikkerhedsnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har brug for radikal forandring af ethvert aspekt af den måde, vores økonomi kører på,« siger Harvard-økonomen Kenneth Rogoff. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ruben Sprich.

Coronavirus er en massiv udfordring for verdensøkonomien. Og det er ikke mindst et problem for USA, der trods en buldrende økonomi før sygdommen har måttet se arbejdsløsheden vokse konstant.

Set med den respekterede Harvard-økonomen Kenneth Rogoffs øjne er det ikke desto mindre vanvid, når venstreorienterede stemmer hævder, at coronavirussens angreb på økonomien bør føre til et opgør med kapitalismen som system. Tværtimod er kapitalismen afgørende i bekæmpelsen af virussen.

»Vi opererer lige nu med en krigsøkonomi, som man kan køre i et stykke tid. Det er der voldsom opbakning til i de fleste lande lige nu. Og det er der god grund til. Grunden til, at man har et stærkt system, er, at man kan håndtere denne her slags fænomener. Men man smider bare ikke barnet ud med badevandet,« sagde Rogoff til Berlingske i april.

Læs interviewet her.

8. Trumpismen vil fortsætte - og det kan blive uhyggeligt

»Trump er en slags falsk populist« siger den amerikanske forfatter Thomas Frank, der i en lang række bøger har hudflettet den amerikanske venstrefløj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Finn Frandsen.

Thomas Frank bliver hyldet som en af de få amerikanske intellektuelle, der rent faktisk havde fantasi til at forestille sig, at Donald Trump kunne slå Hillary Clinton i 2016. Siden har han brugt sit forfatterskab til at bore i venstrefløjens mest højtflyvende vrangforestillinger om moralsk enighed. Og set i det lys er han ikke i tvivl: Trumpismen vil fortsætte.

For Demokraterne er nøjagtige lige så selvforelskede og verdensfjerne som for fire år siden. Hvis ikke den amerikanske venstrefløj påbegynder en akut selvransagelsesproces og finder deres indre populist frem, kan de om fire år se frem til den næste Trump, der vil være langt mere uhyggelig end den nuværende.

»Det er psykologisk tilfredsstillende, og det er humlen i antipopulismen, at man skælder de begrædelige elementer ud for deres dårlige manerer, for ikke at være højtuddannede. Det er ikke den måde, man vinder valg på. Det er den måde, man kan føle sig overlegen på,« sagde Thomas Frank i oktober til Berlingske.

Læs interviewet her.

9. USA på barrikaderne


Patrick Deneen er led og ked af dæmoniseringen af konservative mærkesager.

Som katolik og konservativ professor ved University of Notre Dame og forfatter til adskillige bøger om liberalismens begrænsninger frygter Patrick Deneen, at en stor sejr til Joe Biden vil anspore venstrefløjen til at tage hævn efter fire år med Trump.

»I øjeblikket ser vi i debatten om abort, homoægteskaber og transkønnede, at de religiøse overbevisninger hos en stor gruppe kristne nu bliver betragtet som fordomsfuldhed på niveau med racisme. Det er den fortælling, der nu er dominerende på den progressive side af venstrefløjen,« siger Patrick Deneen.

Du kan læse interviewet her.