Sognepræst om Messerschmidt: Frygt og kristentro er uforenelige størrelser

Hvilke kristne begreber er det så, Morten Messerschmidt vil have skal udbredes og forsvares? Er det dem, som vi kender som grundlæggende i og enestående for kristendommen, så som »nåde«, »tilgivelse« og »vend den anden kind til«? Det er der ikke meget, der tyder på.

»Dertil kommer, at Messerschmidt i kampen for kristendommen samtidig påpeger, at der er grupper i samfundet, der grundet deres religiøse ståsted og kulturelle særegnethed udgør såkaldte parallelsamfund (...). Disse grupper er mest synlige blandt muslimer,« skriver Ole Juul. Mathias Svold

Nu hvor Morten Messerschmidt offentligt har erklæret, at han går efter formandsposten i Dansk Folkeparti, og han for nylig med bud om oplysning og opdragelse har lanceret en genoplivning af kristendommen i Danmark, kunne det jo være interessant at undersøge, hvad det er for en kristendom og kristentro, Messerschmidt ser som Dansk Folkepartis varemærke.

Udgangspunktet i genoplivningsforsøget er, at Danmark er en kristen nation med baggrund i en kristen kultur, og at netop det faktum bør synliggøres. Dertil kommer, at Messerschmidt i kampen for kristendommen samtidig påpeger, at der er grupper i samfundet, der grundet deres religiøse ståsted og kulturelle særegnethed udgør såkaldte parallelsamfund, hvor man hverken vil eller kan tilslutte sig såkaldte kristne og danske værdier. Disse grupper er mest synlige blandt muslimer. Der er hermed kaldt til fornyet værdikamp. En kamp fordrer et tydeligt fjendebillede. Fjendebilledet er Islam. Dem og os.