Socialdemokratiets retorik vil koste arbejdspladser
Regeringen alarmistiske fortælling om mistede arbejdspladser er blevet en undskyldning for ikke at føre klimapolitik.

Regeringen alarmistiske fortælling om mistede arbejdspladser er blevet en undskyldning for ikke at føre klimapolitik.

I løbet af det forgangne år gik der ikke langt tid, før det stod klart, at vi havde at gøre med en regering, der ikke ligefrem er alt for ivrig efter at iværksætte betydelige grønne tiltag. Både aftaler, udspil og forhandlinger leverer ikke tilstrækkelig klimapolitik, konkluderer både Klimarådet, virksomheder og organisationer i flæng.
For at feje kritikken under gulvtæppet, udspiller der sig lige nu en betydelig socialdemokratisk ledet kamp om ord i den klimapolitiske debat.