Størstedelen af Danmarks klimabistand finansieres ved at tage penge fra den almindelige udviklingsbistand. Dermed fører Socialdemokratiet i dag en bistandspolitik, som partiet historisk set altid har kritiseret, fordi den svækker indsatsen for at mindske fattigdom og uretfærdighed i verden.
»Løftebrud« og »udhuling af bistanden«. Så krads lød kritikken i 2010 fra Socialdemokratiets Jeppe Kofod, da VK-regeringen barslede med ideen om at finansiere dele af Danmarks internationale klimaindsats med penge, som egentlig skulle være gået til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene. Kofod konkluderede tilmed, at det ville få katastrofale konsekvenser for den globale klimakamp, hvis andre lande valgte at begive sig ned ad samme sti.
Socialdemokratiets kritik i 2010 var helt på sin plads. Den blev også fremført af partier på venstrefløjen, ligesom EUs daværende klimakommissær Connie Hedegaard opfordrede Danmark til at efterleve klimaløftet fra København. Fælles var opfattelsen af, at et rigt land som Danmark selvfølgelig skal leve op til internationale klimaløfter, og at vi selvfølgelig ikke skal lade fattige i et land betale for klimahjælp til et andet land, da dette reelt vil være en udhuling af udviklingsbistanden.
