Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Socialdemokrat: Vi skal ikke kappe båndene til Tyrkiet i morgen

Skal EU stoppe for udbetalingen af »førtiltrædelsesmidler« fra EU til Tyrkiet? Nej, mener Socialdemokratiets Christel Schaldemose.

»Vi vil med andre ord sætte EU’s langsigtede sikkerhedspolitiske interesser over styr ved at spille alle vores kort over for tyrkerne på én gang,« skriver Christel Schaldemose. På billedet den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan og den tidl. kommissionspræsident Jean-Claude Juncker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stoyan Nenov

Dette er en pro et contra. Læs Peter Kofod (DF) argumentere for det modsatte synspunkt her.

Hvis EU stopper de økonomiske overførsler til Tyrkiet i morgen, giver det en dejlig følelse af handlekraft og konsekvens i maven.

Vi kan fortælle os selv, at vi har sagt fra over for Erdogans totalitære tendenser og Ankaras propagandamaskine. En maskine, der har udråbt Danmark til et såkaldt etnokrati, hvor alle borgere ikke har lige rettigheder.

Men det er tomme kalorier, som hurtigt vil blive afløst af mavepine og ny afmagt, når de demokratiske og sekulære kræfter i Tyrkiet løber tør for penge og undertrykkes. Når vi ikke længere har nogen pressionsmidler over for styret i Ankara. Vi vil få mavepine, når Erdogan forkaster samarbejdet med EU om migrant- og flygtningeindsatsen, som siden 2016 har været et afgørende værn mod, at millioner af mennesker kunne bevæge sig irregulært rundt i Europa og Danmark.

Vi vil med andre ord sætte EU’s langsigtede sikkerhedspolitiske interesser over styr ved at spille alle vores kort over for tyrkerne på én gang. Vi kan fint stoppe den formelle EU-optagelsesproces med Tyrkiet.

Christel Schaldemoses Fold sammen
Læs mere
Foto: Christel Schaldemoses.

Den tror hverken tyrkerne, jeg selv eller de fleste andre vist på. Men vi må ikke stoppe samarbejdet med regeringen i Ankara, uanset hvor lidt vi kan lide den. Vi må heller ikke glemme de demokratiske kræfter i Tyrkiet, som fortjener vores støtte. Derfor skal vi finde et andet samarbejde med Tyrkiet, hvis vi afbryder det nuværende. Uanset hvad skal vi selvfølgelig forlange, at EU-Kommissionen stopper pengestrømme, som går til formål, der er i strid med EU’s egne interesser. Pengene til Tyrkiet skal bruges som planlagt: bl.a. til demokratiudvikling, klima- og miljøindsatser og uddannelse.

»De, der vil afbryde samarbejdet, skylder også at forklare, hvordan vi skal forholde os til det uomtvistelige geografiske faktum, at Tyrkiet står på EU’s dørtærskel.«


De, som vil afbryde samarbejdet med Tyrkiet, skylder at forklare, hvad de vil gøre, når Tyrkiet ikke længere vil huse de millioner af flygtninge og migranter, som findes i landet.

Her får de i dag – bl.a. takket være store økonomiske overførsler fra EU – adgang til skolegang, beskæftigelse og lægehjælp. Hvis det stopper i morgen, kan de, der vil afbryde samarbejdet, blot håbe, at flere end tre millioner flygtninge og migranter ikke sætter kursen mod Europa, men vender om og tager tilbage til de steder, de har forladt.

De, der vil afbryde samarbejdet, skylder også at forklare, hvordan vi skal forholde os til det uomtvistelige geografiske faktum, at Tyrkiet står på EU’s dørtærskel. Det er et grundvilkår for vores forhold til Tyrkiet, at de er vores naboer, og at vi har nytte af at være på god fod med dem. Erdogans regime virker totalt uspiseligt, men uovervejet handling fra EU vil kun styrke Erdogan internt i Tyrkiet og skubbe den dag, hvor vi får andre samarbejdspartnere i Ankara, længere ud i fremtiden.