Slaget om Arne-udspil skal slås på de politiske slagmarker – ikke med pseudo-juridiske argumenter
Pseudo-juridiske argumenter fra CBS-professor Jesper Rangvid hører ikke hjemme i debatten om regeringens forslag om tidlig tilbagetrækning.

Pseudo-juridiske argumenter fra CBS-professor Jesper Rangvid hører ikke hjemme i debatten om regeringens forslag om tidlig tilbagetrækning.

CBS-professoren Jesper Rangvid har sat sig i scene som banksektorens defensor i anledning af regeringens forslag om ret til tidlig tilbagetrækning, der planmæssigt skal finansieres ved et såkaldt »samfundsbidrag« fra bankerne.
Regeringen begrunder denne skatteforhøjelse med, at banksektoren står i gæld til fællesskabet, der holdt hånden under sektoren under finanskrisen. Denne begrundelse fortolker Rangvid sådan, at staten nu løber fra de aftaler, den indgik med banksektoren som led i håndteringen af finanskrisen, og at det er et »ekstremt principielt problem«.