Skoven viste os vejen under coronaen – nu må vi give tilbage

Coronavirussen pålagde danskerne at undgå kontakt med hinanden, og vores frihed blev indskrænket. I lyset af begrænsningerne fremstod skovene som en nærliggende adspredelse og kærkommen mulighed for at slippe ud af isolationens åg.

»Coronaen pålagde danskerne at undgå kontakt med hinanden, og vores frihed blev indskrænket. I lyset af begrænsningerne fremstod skovene som en nærliggende adspredelse og kærkommen mulighed for at slippe ud af isolationens åg. For at forlade hjemmet og komme ud i naturen,« skriver Peter Agerbo Jensen. Mathias Svold

Landets skove har gennem århundreder været udsat for en omfattende rovdrift. Træ var en central ingrediens til at få varme, tilberede mad, men også anvendt til møbler, værktøj, redskaber og byggematerialer.

Træer og skove blev fældet, men der blev ikke plantet nye træer, for der var ingen erfaringer med at plante ny skov. Fra kongemagtens side blev man langsomt opmærksom på, at træmangel kunne blive et problem, så i 1680erne fastslog Christian V i en række forordninger, at der skulle plantes ny skov, og at visse særlige træer ikke måtte fældes.