Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skat på formuer over 30 mio. kr. ved generationsskift er en hån

SF Ungdoms landsforkvinde, Sofie Lipperts, forslag om generationsskifteskat er både naivt og en hån mod familien som institution.

Det er nativt at brandbeskatte formuer over 30 mio. kr. i forbindelse med generationsskift, skriver Nils Thygesen i en kommentar til Sofie Lipperts indlæg i Berlingske 22. juli. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Naiviteten, uvidenheden og misundelsen lyser ud af det indlæg, som SF Ungdoms landsforkvinde, Sofie Lippert, oplister i avisen 22. juli.

Ifølge Lippert skal formuer over 30 mio. kr. beslaglægges af staten ved generationsskift. Formålet skulle være at nedbringe den forfærdelige ulighed, der ifølge venstrefløjen er særdeles samfundsskadelig her til lands. Nu forholder det sig jo imidlertid sådan, at uligheden typisk nedbringes, når formuer går i arv, men bortset fra det er Lipperts holdning en hån mod familien som institution.

Nils Thygesen SH Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Thygesen SH.

Virksomheder, der gennem en grundlæggers lange livsforløb er opbygget møjsommeligt, skal nu pludselig mere eller mindre afleveres til staten, for det er jo »kun retfærdigt, at pengene igen går til fællesskabet, når arvingerne har overtaget en enorm formue« og derved opnået en »enorm magt«, som ifølge Lippert er udemokratisk. Her overser Lippert, at disse formuer ofte er bundet i produktionsudstyr, der sikrer virksomhedens drift og de mange arbejdspladser, som er skabt gennem tiden.

Skal et sådant generationsskift beskattes som beskrevet, må det derfor betyde, at virksomheden skal realisere sine aktiver for at skaffe likviditet til at betale skatten. Det betyder mistet værdiskabelse, tabte arbejdspladser samt færre penge til »fællesskabet« og »kloden« i det lange løb.

Risiko for mindre skatteindtægter

Med hensyn til ulighed er det værd at nuancere Lipperts indlæg med, at Danmarks 20 pct. rigeste betaler omkring halvdelen af indkomstskatterne, mens de 25 pct. fattigste betaler godt tre pct. af skatterne. I forvejen omfordeles ca. 1.000 mia. kr. eller næsten halvdelen af BNP hvert år fra »rig« til »fattig«.

Øges beskatningen yderligere, er der overhængende fare for, at beskatningsgrundlaget reduceres, hvorved skatteprovenuet bliver mindre. Så der er bestemt tale om ulighed i Danmark, men det er nok ikke den ulighed, Lippert tænker på.

Lippert anvender betegnelsen »hårdtarbejdende« om familiens mor, som åbenbart ikke kan være virksomhedens grundlægger, der i Lipperts terminologi ikke er hårdtarbejdende, men tværtimod uretmæssigt kommet til penge gennem spekulation.

Er det virkelig så svært for venstrefløjen at forstå, at de største samfundsværdier skabes gennem privat initiativ og markedsøkonomi og ikke gennem brandbeskatning og nationalisering? Historiens eksempler taler ellers deres eget tydelige sprog - se blot på Venezuela, den tidligere østblok eller andre klassiske socialistiske eller kommunistiske eksperimenter.

Naturligvis er markedsøkonomi ikke ufejlbarlig, men den løser langt hen ad vejen selv sine imperfektioner bedre end statslige aktører, der ikke har tilstrækkeligt begreb om forholdene. Mit råd til Sofie Lippert er derfor at arbejde for at skabe så gode rammevilkår for private virksomheder som muligt og huske, at klimaudfordringer bedst løses tværnationalt. På den måde er hun med til at løse de udfordringer, hun skitserer i sit indlæg.