Det er ærgerligt, at Adam Holm fastholder det gamle imperialistiske tankesæt, hvor kritik af en stat bliver til et ønske om at udslette dens befolkning. Det er ikke den tilgang, vi repræsenterer i Frie Grønne. Vi ønsker afmontering af den zionistiske stat samt selvbestemmelse OG lige rettigheder for alle mennesker fra floden til havet uagtet etnicitet og religion.
I sin kommentar i Berlingske 5. juni kritiserer Holm vores resolution om opløsningen af den zionistiske stat. Desværre bygger hans argumentation på flere misforståelser. Han skriver, at »Frie Grønne ønsker skam det gode for alle mennesker, men med den lille tilføjelse, at de mennesker, som bor i den 'zionistiske stat', skal se sig om efter et nyt land.«